Mjølner
Mjølner (fra norrønt Mjǫlnir eller Mjǫlnir, "den som maler og knuser til støv") er i den nordiske mytologi tordenguden Thors hammer. Mjølner er Tors bedste våben mod jætterne, den træffer altid det, som Thor sigter efter og kommer tilbage efter at have truffet sit mål. Mjølner blev smedet af dværgene Sindre og Brokk og var en gave fra Loke.
Ifølge den nordiske mytologi kommer torden af, at Thor svinger sin hammer Mjølner, der giver et ordentlig brag, og lyn og gnister står omkring den.
Historien fortæller, at Thor en gang mistede Mjølner. Loke fandt ud af, at det var den onde jætte Trym, der havde stjålet den. Trym nægtede at give hammeren tilbage, før han fik lov at gifte sig med den smukkeste af alle gudinderne, Freja. Thor klædte sig ud som Freja med to stene som bryster, og Loke klædte sig ud som brudepige. De får hammeren tilbage af Tryms mor, hvorefter Thor knuser alle jætterne med hammeren og rejser hjem igen. Sagnet hedder Thors brudefærd og er også titlen på et af albummene i serien Valhalla.
Tors hammer var et udbredt smykkemotiv i vikingetiden og bliver stadig brugt som symbol og lykkebringer indenfor blandt andet asetro.
Den franske serie Mjöllnir har fået sit navn efter Mjølner.