Forlagets resumé
Naruto er en berygtet spilopmager og noget af en outsider i sin by, hvor befolkningen næsten udelukkende består af ninjaer. Han elsker nudelsuppe og at lave ballade, der går ud over andre. Det er ikke så mærkeligt, at han ikke er specielt populær! Men måske netop derfor stræber han nu efter at blive den bedste ninja af alle. Sammen med sine skolekammerater Sasuke og Sakura forsøger Naruto at bestå ninjaskolens grundeksamen, så han for alvor kan komme i ninjatræning hos ninjamester Kakashi...