Samlede fortællinger om Bolette Hansen
|
Danske udgaver:
|
Forlagets beskrivelse
1988 udkom Paul Arne Krings album Manden paa stranden – en stilsikker detektivtegneseserie med nuanceret personskildring og med 20'rnes "brølende" københavnske miljøer som effektfuld baggrund. Handlingens aktive midtpunkt er detektivforfatterinden Bolette Hansen, som her må opklare sit første krimimysterium.
1989 og 1990 fortsatte serien med nye album-episoder i Ekstra Bladets lørdagstillæg Kilroy – indtil dette stoppede i 1990. Dermed stoppede også tegneserien om Bolette Hansen, indtil den i 1992 midlertidigt genopstod i tegneseriemagasinet Gale streger. I alt skabte Paul Arne Kring tre fulde albumhistorier med Bolette Hansen i hovedrollen. Der blev desuden tegnet 5 sider til en fjerde historie, inden Kring lagde serien på hylden. Tegneserien om Bolette Hansen viser Paul Arne Kring som en dreven og velovervejet fortæller, der forstår at omsætte en god historie til tegneserieforløb præget af dynamisk, filmisk lay out. Og som en omhyggelig skildrer af detaljer, der bidrager til seriens tidsrigtige atmosfære.
Forlaget Forlæns har nu samlet de tre historier, Manden paa stranden, Søvngængeren og Mette, Bolette og løven samt udkastet til den fjerde historie i albummet Samlede fortællinger om Bolette Hansen, så nu er det endelig muligt igen at fornøje sig i selskab med denne på en gang spændende og underfundige tegneserie fra en af Danmarks mest særprægede tegneserieskabere.
Indhold
Forsider
Anmeldelser