ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Vampire Game 1

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
Seriel rækkefølge Vampire Game 2 »
 
 

Vampire Game 01.jpg

Vampire Game 1
Forfatter: Judal
Tegner: Judal
Oversætter: Kristina Kazuhara
Originaltitel: 吸血遊戯 (Kyūketsu Yūgi)
Originaludgave: 1996

Danske udgaver:

Forlagets resumé

Ishtar, en 15-årig prinsesse fra kongeriget Pheliosta, kender slægtens forbandelse: Hendes tipoldefar kong Phelios besejrede for mange år siden vampyrkongen Duzell. Inden han døde svor Duzell, at han hundrede år senere vil blive genfødt og vende tilbage for at tilintetgøre kong Phelios' reinkarnation. Hundrede år er nu gået og alle venter på, at Duzell skal dukke op. Men hvordan ser sådan en vampyrkonge mon ud?

Ishtar keder sig på slottet, hvor hun bare skal opføre som en artig prinsesse og have kedelige timer i magi, god opførsel ved hoffet og militærstrategi. Hun savner spænding, så da landsbyens folk kommer til slottet for at bede om hjælp mod en kyaluukat, der er gået til angreb på byens indbyggere, er hun klar. Prinsessen tager det hellige sværd Sidia, forklæder sig og rider ud for at hjælpe landsbyen. Heldigvis opdager hendes livvagt, Darres, at hun er forsvundet og kommer hende til undsætning.

Resumé

Dette resume er bevidst fyldestgørende og kan derfor indeholde spoilere. Der er lagt vægt på ikke at afsløre elementer af handlingen fra efterfølgende bind i serien.

Akt 1

Som nævnt i forlagets resume ovenfor, slog Kong Phelios vampyrkongen Duzell ihjel for 100 år siden og begge døde af det. Duzell svor, at efter 100 år ville de begge blive reinkarneret og Duzell ville få sin hævn. Phelios ville blive reinkarneret, som en person i Phelios egen slægt.

100 år efter laver Duzells ånd en pagt med en såkaldt Kyaluu-kat, et fredeligt kattevæsen, der lever af plante- of frugtsafter. Pagten lyder, at Duzell vil hjælpe katten med at hævne drabet på dens unger mens Duzell så vil blive undfanget af katten som killing.

Det er tre bøller, der har dræbt kattens unger. De første to dræbes som planlagt, men ved et uheld kommer han nu til at dræbe en uskyldig mand. Mandens søn, Ryo, tager sammen med en repræsentant fra byen til regentpaladset, hvor de forelægger situationen for regenten. De fortæller at katten sugede deres blod; noget sådanne katte aldrig har gjort før.

Kendo, landets regent indtil prinsessen bliver gammel nok, afviser det som ammestuesnak, men prinsessen, Ishtar, overhører det og mistænker, at det er Duzell der er vendt tilbage. Hun stjæler det magiske sværd Sidia som kong Phelios brugte for 100 år siden til at dræbe Duzell og tager af sted til landsbyen i al hemmelighed og klædt ud som mandlig ridder.

Ishtar har tre livvagter. Den vigtigste er Darres, som har været hendes livvagt i 10 år, men som hun holder meget af, selvom hun driller ham. Darres opdager, at Ishtar er væk og følger efter hende.

Da Ishtar kommer til landsbyen, møder hun bl.a. Ryo og de undersøger, hvad der er sket. I mellemtiden føler katten skyld over mordet på Ryos far. Katten finder dog stadig den sidste morder og slår hende i ihjel. Det var en pige, Sia, der var den sidste. Duzell bruger sin magi til at få katten til at skifte form til Sia og de infiltrerer landsbyen i Sias form. Duzell har nemlig set, at Ishtar bærer det sværd, som han blev dræbt med for så mange år siden. Duzell kan ved at smage hendes blod, afgøre om Ishtar er kong Phelioses reinkarnation.

Før Duzell i form af Sia kan smage blodet af Ishtar, bliver Sias lig opdaget og Duzell er nødt til at flygte. Senere prøver Duzell, nu i katteform at angribe Ishtar for at bide hende, men det slår fejl, og da Darres i samme øjeblik dukker op får de slået katten ihjel. Ud af maven kommer en lille kat (den rigtige Duzell). Ishtar får ondt af killingen og af Ryo og tager dem begge med tilbage til slottet.

Akt 2

På slottet sover kattekillingen (Duzell) nu hos Ishtar. Duzell bider Ishtar, og får nu afklaret, at hun ikke er Kong Phelios, men Duzell beslutter at blive hos Ishtar, da hun kan lede ham til de andre medlemmer i slægten.

Vi møder nu en mandelig lærer Yujin (det kan være svært at se, men det *er* faktisk en mand), som det antydes er homoseksuel. Han skal lære Ishtar noget om trylleformularer. Han lærer hende om en formular "La Gamme" som lader kasteren omforme sig til magisk energi og selv dø ved processen. Det var denne formular kong Phelios brugte til at slå Duzell ihjel.

Akt 3

Ishtar er kommende regent og der er altid mange der vil hende til livs. Hun er derfor som lille blevet trænet i at kunne tåle gift for at blive immun. Hun er derfor, efter at tre mundskænke er døde, holdt op med at bruge mundskænk. Men samme aften, mens hun spiser alene med Duzell, bliver hun alligevel forgiftet og falder om. Duzell skal bruge hende, så han bruger sin begrænsede magi til at fjerne giften fra hendes system uden at de andre opdager det. Det har tilsyneladende ingen effekt og kongehuset er i opstand da de frygter at deres kommende regent er ved at dø. Darres våger over hende om natten men falder i søvn. Nu rejser Ishtar sig op. Duzells magi virkede, men hun lod bare som om hun stadig var sig for at kunne snige sig ud at lege på engen hele dagen.

Duzell bliver tilbage og udnytter situationen ved at lave sig om til en (næsten) tro kopi af Ishtar og så bruge dette til at bede om Yujin om liste af alle Ishtars slægtninge. Han vil bruge den til at finde Phelioses reinkarnation. Yujin fatter mistanke og er ved at kaste en formular, der kan afsløre Duzell som den han er, og han flygter ud af rummet inden det er for sent.

I samme øjeblik kommer den rigtige Ishtar tilbage og de møder hinanden. Den rigtige Ishtar regner øjeblikkeligt ud at det er katten, som har lavet sig om, og da hun holder af katten, beskytter hun den mod at blive opdaget. Ishtar siger at hun viste at katten før eller siden ville kun skifte form da hun så kattens moder gøre det samme. Ishtar har på dette tidspunkt ikke regner sagens rigtige sammenhæng ud.

Akt 4

Ishtar siger, at hun i katten har fået en rigtig ven, og at hun i Darres har den hun holder mest af. Ishtar fortæller, at hun er bange for sin slægt, som mest bare vil hende til live.

Yujin er ikke overbevist om, at Ishtar ikke var et udødt væsen da hun spurgte efter listen af slægtninge. Så Ishtar beslutter, at han vil lokke nogle udøde væsener til for at lede opmærksomheden væk fra Duzell. Hun fjerner de beskyttelsesamuletter, der hænger i hendes sovekammer, og de udøde som i fordums tid blev bundet af dem, bliver nu frigivet og går til angreb. Det var dumt gjort, men som altid kommer Darres hende til undsætning og slår af de udøde ihjel. Darres får flyttet Ishtar til andet værelse, som er korrekt beskyttet.

Efter denne oplevelse beslutter Duzell at afsløre sin sande identitet og motiver for Ishtar. Det går godt, og Ishtar beslutter at hjælpe Duzell med at finde Phelioses inkarnation, så han kan blive dræbt. Husk at Ishtar generelt ikke har meget tilovers for sine slægtninge, der mest ønsker hende død.

Historien slutter med, at Ishtar planlægger at tage til en turnering langt væk, hvor flere af hendes slægtninge deltager. Dermed kan de undersøge dem for om de er Phelioses reinkarnation.

På jagt efter kærligheden

Bag i bogen er en kort historie, der fortæller, at Duzell for 100 år siden kun var omgivet af støvstatuer (læs: andre vampyrer) som ikke følte noget. Han måtte ud i verden for at føle noget. Duzell besluttede derfor, ond som han er, at starte en krig mod menneskene, selvom menneskene samtidig var vigtige som føde til vampyrene.