Forlagets beskrivelse
Stor lidenskab og familiefejder i hjertet af Médoc.
Efter deres fars død arver de tre Baudricourt-børn familiens vingård, en stor ejendom beliggende i hjertet af vinregionen Médoc. Mens de to brødre ønsker hurtigst muligt at skille sig af med vingården og den gæld, der tynger den, ser deres søster Alexandra en mulighed for at starte på en frisk på barndomsegnen. Men efter at have besluttet at overtage vingården, finder Alexandra sig snart trængt op i en krog.
Hendes omgivelser er fjendtlige, men hun ved, at hun bliver nødt til at lære alt fra bunden, for produktionen af god vin kan ikke improviseres. Med lige dele ydmyghed og mod dedikerer Alexandra sig helt til sin nye verden, der lidt efter lidt bliver hendes lidenskab …
Vin udgør plottets kerne i denne store familiesaga, der vil appellere til såvel vinkendere som nybegyndere.
Forsider m.m.