Forskel mellem versioner af "Smølferne"
Lars And (diskussion | bidrag) m (→Forsider: Så nu er den der!) |
(Nogen synes åbenbart at det er sjovt at beskrive smølferne taksonomisk, er uenig men har rettet lidt bøffer i beskrivelsen.) |
||
| Linie 7: | Linie 7: | ||
==Om smølferne== | ==Om smølferne== | ||
| − | Smølferne er et folk af små blå nisser, der er | + | Smølferne er et folk af små blå nisser, der er beslægtet med diverse bipedale pattedyrarter, idet de har hår og haler. De adskiller sig på flere måder fra alm. nisser ved at deres huer og bukser er hvide, og at huerne vender modsat alm. nissers med spidsen fremad. (alm. nisser vender spidsen opad eller bagud og bruger i mange tilfælde huekvast.) |
| − | Et andet karakteristisk smølfetræk, der adskiller smølfen fra alm. dansk | + | Et andet karakteristisk smølfetræk, der adskiller smølfen fra alm. dansk husnisse er, at benkæder og fodtøj går i et (som det kendes fra ''Homo sapiens''' spædbørns sparkedragter) Alm. dansk husnisse bærer enten træsko eller tykke hose-sokker separat fra benklæderne. |
| − | Smølfens hånd er | + | Smølfens hånd er et degenerativt træk, idet den er reduceret til kun 4 fingre. (Den er dog ikke tegneserie-unik, idet mange tegnere tegner figurer med kun fire fingre). |
| − | Den ovennævnte hale er tydeligvis et rudimentært organ/ekstremitet, idet den viser sig som en lille knold. En smølf gør dog intet for at skjule denne, dersom der altid er lavet hul i dens benkæder for at fremhæve | + | Den ovennævnte hale er tydeligvis et rudimentært organ/ekstremitet, idet den viser sig som en lille knold. En smølf gør dog intet for at skjule denne, dersom der altid er lavet hul i dens benkæder for at fremhæve halestumpen. Dette tyder på, at den har haft en langt større betydning flere generationer tilbage, end det er tilfældet for dens nutidige levevis. |
| − | Smølfers overkrop er modsat alm. dansk husnisse altid | + | Smølfers overkrop er modsat alm. dansk husnisse altid nøgen. Dette tyder på, at deres kredsløb i overkroppen udnytter et ydre vekselvarmt princip, idet de kan opholde sig i både ekstremt kolde og ekstremt varme omgivelser uden at det synes at påvirke den ubeskyttede overkrop. |
| − | Dette kredsløbsmæssige princip synes ikke at gentage sig i | + | Dette kredsløbsmæssige princip synes ikke at gentage sig i abdomen og fødder, da disse som nævnt før altid er dækket af stof. |
Smølfer har ikke iris- eller pupildifferens som andre pattedyrarter, idet alle smølfers øjne er hvide med lille sort pupil. | Smølfer har ikke iris- eller pupildifferens som andre pattedyrarter, idet alle smølfers øjne er hvide med lille sort pupil. | ||
| − | + | Smølfernes dimorfi understreges ikke i forskelligheder i fysisk fremtoning, som det ellers ses hos mange andre dyrearter på kloden. De adskiller sig individuelt udelukkende ved hjælp af diverse attributter, interesse-sfærer og evner. Den eneste undtagelse fra denne regel er den rødklædte patriark, som har skæg på over- og underkæbe. | |
| − | Smølfer har et yderst veludviklet | + | Smølfer har et yderst veludviklet kommunikationssystem, der minder meget om højerestående humanoide sprog. De har dog en tendens til at benævne, betegne, og fabulere tingene i endeløse rækker af samme homonym: "smølfe". Deraf har de også fået deres navn: Smølf. |
== Smølferne på dansk == | == Smølferne på dansk == | ||
Versionen fra 28. jan 2008, 16:34
Smølferne (Les Schtroumpfs) er en eventyrlig børneserie af Peyo.
Indhold
Lidt om serien
Kronologisk set dukkede smølferne i virkeligheden allerførst op i Henrik og Hagbart serien - nemlig i albummet Den fortryllede fløjte. Ideen med Smølferne var så god, at Peyo i tresserne startede sit eget studio med flere ansatte til at tegne serien om Smølferne. Selv koncentrerede han sig hovedsageligt om Henrik og Hagbart, der var hans egen favorit.
Om smølferne
Smølferne er et folk af små blå nisser, der er beslægtet med diverse bipedale pattedyrarter, idet de har hår og haler. De adskiller sig på flere måder fra alm. nisser ved at deres huer og bukser er hvide, og at huerne vender modsat alm. nissers med spidsen fremad. (alm. nisser vender spidsen opad eller bagud og bruger i mange tilfælde huekvast.)
Et andet karakteristisk smølfetræk, der adskiller smølfen fra alm. dansk husnisse er, at benkæder og fodtøj går i et (som det kendes fra Homo sapiens' spædbørns sparkedragter) Alm. dansk husnisse bærer enten træsko eller tykke hose-sokker separat fra benklæderne.
Smølfens hånd er et degenerativt træk, idet den er reduceret til kun 4 fingre. (Den er dog ikke tegneserie-unik, idet mange tegnere tegner figurer med kun fire fingre).
Den ovennævnte hale er tydeligvis et rudimentært organ/ekstremitet, idet den viser sig som en lille knold. En smølf gør dog intet for at skjule denne, dersom der altid er lavet hul i dens benkæder for at fremhæve halestumpen. Dette tyder på, at den har haft en langt større betydning flere generationer tilbage, end det er tilfældet for dens nutidige levevis.
Smølfers overkrop er modsat alm. dansk husnisse altid nøgen. Dette tyder på, at deres kredsløb i overkroppen udnytter et ydre vekselvarmt princip, idet de kan opholde sig i både ekstremt kolde og ekstremt varme omgivelser uden at det synes at påvirke den ubeskyttede overkrop.
Dette kredsløbsmæssige princip synes ikke at gentage sig i abdomen og fødder, da disse som nævnt før altid er dækket af stof.
Smølfer har ikke iris- eller pupildifferens som andre pattedyrarter, idet alle smølfers øjne er hvide med lille sort pupil.
Smølfernes dimorfi understreges ikke i forskelligheder i fysisk fremtoning, som det ellers ses hos mange andre dyrearter på kloden. De adskiller sig individuelt udelukkende ved hjælp af diverse attributter, interesse-sfærer og evner. Den eneste undtagelse fra denne regel er den rødklædte patriark, som har skæg på over- og underkæbe.
Smølfer har et yderst veludviklet kommunikationssystem, der minder meget om højerestående humanoide sprog. De har dog en tendens til at benævne, betegne, og fabulere tingene i endeløse rækker af samme homonym: "smølfe". Deraf har de også fået deres navn: Smølf.
Smølferne på dansk
I Danmark blev serien først udgivet af Interpresse i 1972-1973 under navnet snøvserne. Benny Andersen havde tidligere skrevet 4 børnebøger med bl.a. en Snøvs, så han forlangte at forlaget ændrede navnene. Efter en pause på tre år udkom serien så fra Carlsen under navnet smølferne.
Album i serien
Første serie
Interpresse udgav 4 album 1972-1973, hvor de blå nisser kaldes snøvser.
- Truslen fra sortsnøvserne. Den flyvende snøvs
- "Snøvs den Store"
- "Trolderi-ægget". (U)vejrsmaskinen
- Troldmandens hævn
Anden serie
I 1976 starter Carlsen if en ny serie, hvor nisserne har fået deres endelige navn smølferne.
- Smølferne og kraxelikroxen
- Astrosmølfen
- Tryllesmølfen
- Smølf den Store
- Smølfine
- De sorte smølfer
- Ægget og smølferne
- Smølfe for og smølfe bag
- Smølfesuppen
- Smølfehistorier
- De olympiske smølfer
- Småsmølferne
- Babysmølfen
- Pilotsmølfen
- Et kys til Smølfine
Tredje serie
Den 2. november 2007 starter Carlsen Comics på en nyudgave af Smølferne i et mindre format og i kronologisk orden. De kalder den nye serie Carlsen Minicomics.
Forsider
- Snøvserne 1.jpg
- Snøvserne 2.jpg
- Snøvserne 3.jpg
Kronologisk rækkefølge
Rækkefølgen af 2. serie på dansk er angivet i parantes.
- 1963: De sorte smølfer (6)
- 1965: Smølf den Store (4)
- 1967: Smølfine (5)
- 1968: Ægget og smølferne (7)
- 1969: Smølferne og kraxelikroxen (1)
- 1970: Astrosmølfen (2)
- 1971: Tryllesmølfen (3)
- 1972: Smølfehistorier (10)
- 1972: Smølfe for og smølfe bag (8)
- 1976: Smølfesuppen (9)
- 1980: De olympiske smølfer (11)
- 1984: Babysmølfen (13)
- 1988: Småsmølferne (12)
- 1990: Pilotsmølfen (14)
- 1991: Et kys til Smølfine (15)
Her slutter de danske udgivelser. De sidste to album tegnet af Peyo selv er endnu ikke udgivet på dansk, omend det umiddelbart er uvist, om den danske nr. 15, Et kys til Smølfine er den samme som den franske nr. 15, L'étrange réveil du schtroumpf paresseux, da nogle smølfe album indeholder flere forskellige historier, og den danske udgiver kan have valgt at bringe en anden historie på forsiden end originalen.
Titlerne er frit oversat.
- 1991: L'étrange réveil du schtroumpf paresseux (Dovensmølfs mystiske opvågnen) (ikke udgivet på dansk)
- 1992: Le Schtroumpf financier (Pengesmølfen) (ikke udgivet på dansk)
Efter Peyos død i 1992, overgik serien til andre tegnere, med hjælp til historierne fra hans søn, Thierry Culliford, og serien tæller i øjeblikket 25 album. Titlerne er frit oversat.
- 1994: Le Schtroumpfeur de bijoux (Juvelsmølfen) (ikke udgivet på dansk)
- 1996: Docteur schtroumpf (Smølfedoktoren) (ikke udgivet på dansk)
- 1998: Le Schtroumpf sauvage (Den vilde smølf) (ikke udgivet på dansk)
- 2000: La Menace Schtroumpf (Smølfetruslen) (ikke udgivet på dansk)
- 2002: On ne schtroumpfe pas le progrès (Man kan ikke smølfe fremskridtet) (ikke udgivet på dansk)
- 2003: Le Schtroumpf reporter (Journalist smølfen) (ikke udgivet på dansk)
- 2005: Les Schtroumpfs joueurs (Spillesmølferne) (ikke udgivet på dansk)
- 2006: Salade de Schtroumpfs (Smølfesalat) (ikke udgivet på dansk)
- 2007: Un enfant chez les Schtroumpfs (Et barn blandt smølfer) (ikke udgivet på dansk)
