ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Ronald Reagan

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
Official Portrait of President Reagan 1981.jpg
Ronald Wilson Reagan
Født:

6. februar 1911

Død:

5. juni 2004

Ronald Wilson Reagan - tidligere skuespiller og guvernør i Californien, som i 1981 blev indsat som præsident nummer 40 i USA.

Reagan huskes som præsident især for sin markante økonomiske politik, også kaldet Reaganomics, og sin optrapning og senere afslutning af den såkaldte kolde krig.

Som republikaner var Reagan en yndet skydeskive for politisk satire i serier som for eksempel Doonesbury og Bloom County, hvor førstnævnte blandt andet parodierede ham som figuren Ronald Headrest, som blander Reagan med den på den tid populære tv-figur Max Headroom.

Flere superhelte-serier havde tilsvarende kommentarer til Reagans optrapning af den kolde krig, for eksempel Frank Miller i Nattens ridder vender tilbage. Reagan optræder også kortvarigt i X-Men-serien, hvor Rogue flyver forbi, mens han er om bord på Airforce One. I Justice League International #13 optræder Reagan i en kort sekvens sammen med lederen af Suicide Squad. Reagan mindes tidligere dage som skuespiller og forveksler muligvis JLI med JDL - Jewish Defense League, en militant jødisk-amerikansk organisation.

Reagan fik også sin egen serie i "Reagans Raiders" fra 1986. I serien gennemgår præsidenten den såkaldte alpha-soldier-process, som genskaber ham som en blanding af Captain America og filmhelten Rambo - en helt med en holdning, der ofte blev set som personificeringen af Reagans politik. I serien gennemgår også vicepræsident George Bush og forsvarsminister Caspar Weinberger denne behandling, og sammen bekæmper de kokainsmuglere i Bolivia og redder krigsfanger fra den vietnamesiske jungle.

Eksterne links