ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Doonesbury

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
Doonesbury.jpg



Amerikansk avistegneserie af Garry Trudeau. Startede oprindeligt som en college-serie der omhandler de to værelseskammerater, footballspilleren B.D. og nørden Mike Doonesbury. I løbet af kort tid udviklede serien sig imidlertid til en af de mest kendte "editorial cartoons" som leverede skarpe observationer omkring aktuelle politiske begivenheder.

Seriens indflydelse blev anerkendt af præsident Gerald Ford som udtalte "There are only three major vehicles to keep us informed as to what is going on in Washington: the electronic media, the print media, and Doonesbury – not necessarily in that order." Desuden blev Trudeau belønnet med en Pulitzer-pris i 1975 indenfor kategorien "Editorial cartooning".

         
30 år med Trump.jpg
Enorm! – 30 års Doonesbury om Trump

Serien er et godt bud på Den store amerikanske samtidsroman, da den på ganske enestående vis har kommenteret og fortolket væsentlige politiske og kulturelle strømninger i det amerikanske samfund siden slutningen af 1960'erne. Meget af styrken i serien er hvordan den på forbilledlig vis balancerer mellem den store historie (politiske begivenheder) og den lille historie eksemplificeret i seriens persongalleris liv og udvikling. Men først og fremmest er seriens hovedaktiv dens vidunderlige tørre, knirkende humor samt varme medmenneskelighed som den aldrig taber af syne.

Personbeskrivelser

Doonesbury 1.jpg
Doonesbury 2.jpg
Doonesbury 3.jpg
Doonesbury 01.jpg
Doonesbury 02.jpg
Doonesbury 03.jpg
Doonesbury 04.jpg
Doonesbury 05.jpg
Doonesbury 06.jpg
Doonesbury 07.jpg
Doonesbury 08.jpg
Doonesbury 09.jpg
Doonesbury 10.jpg
Doonesbury 11.jpg
Doonesbury 12.jpg
Doonesbury 13.jpg
Doonesbury 14.jpg
Doonesbury 15.jpg
Doonesbury 16.jpg
Doonesbury 17.jpg
Doonesbury 18.jpg
Doonesbury 19.jpg
Doonesbury 20.jpg
Doonesbury 21.jpg
Doonesbury 22.jpg
Doonesbury 23.jpg
Doonesbury 24.jpg
Doonesbury 25.jpg
Doonesbury 26.jpg
Doonesbury 27.jpg
Doonesbury 28.jpg
Doonesbury 29.jpg
Doonesbury 30.jpg
Doonesbury 31.jpg
Doonesbury 32.jpg
Doonesbury 33.jpg
Doonesbury 34.jpg
Doonesbury 35.jpg
Doonesbury 36.jpg

Mike Doonesbury

Personen som har givet serien dens blivende navn, Mike Doonesbury, dukker op i 1968 på Walden University, hvor han præsenterer sig for sin værelseskammerat BD som "Mike Doonesbury fra Tulsa, Oklahoma og kvinder forguder mig!" Mikes universitetstid afspejler den politiske idealisme som den udspillede sig på de amerikanske universiteter gennem 1970'erne. Mike forsøger med større eller mindre held at være politisk korrekt, sideløbende med at han igen med skiftende held forsøger at forføre kvinder. Dannede par med J.J. Caucus (Joanie Jr. !) som er datter af Joanie Caucus, som Mike og Mark Schlackmeyer samlede op på en motorcykeltur gennem USA. Ægteskabet gik dog siden i opløsning, blandt andet som følge af at J.J. stak af sammen med Dukes tidligere opsynsmand Zeke Brenner. Mike og J.J. har datteren Alex, som voksede op hos Mike og sin stedmor Kim, som Mike mødte via sit job i sin gamle ven Bernies softwarefirma Bernie's Byte Shack. Bosiddende i Seattle.

Onkel Duke

Zonkers onkel Duke er baseret på den afdøde amerikanske forfatter og journalist Hunter S. Thompson, som ofte anvendte pseudonymet Raul Duke. Thompson var i 70'erne eksponent for den såkaldte "Gonzo" journalistik, som anlægger en meget personlig indfaldsvinkel til stoffet. På dansk er udgivet bogen "Gonzo!" der beskriver Thompsons rejse til Las Vegas for at dække et motorcykelløb, hvor hovedparten af historien i stedet beskriver udskejelser med spiritus og forskellige bevidsthedsudvidende stoffer. Historien har dannet baggrund for filmene "Where the buffalo roams" og "Fear and loathing in Las Vegas". Duke fungerer i starten af serien som journalist på Rolling Stone, hvor han i lighed med virkelighedens Thompson på kaotisk vis bedriver Gonzo-journalistik. Siden hen optræder Duke i et væld af forskellige job, der som hovedregel kræver en flosset eller slet ingen moral samt et vågent øje for at skrabe til sig (hvilket dog aldrig lykkes). Han fungerer periodisk som blandt andet guvenør på Guam, amerikansk ambassadør i Maos Kina (hvor hans kinesiske tolk var Honey Huan som siden bliver fast følgesvend for Duke), fodboldtræner, narkohandler, hemmelig agent i Khomeneis Iran lige efter revolutionen og meget andet. Senest fungerer Duke som lobbyist i sin søn Earls firma i K Street, Washington, der har branding af diktaturstater som deres speciale.

Zonker Harris

Zonker er nevø til Duke og voksede op i Malibu, Californien. Potrygende dagdriver og en tidlig slacker. Som ganske ung mand habil surfer og mere end habil solbader - var professionel solbader i 1970erne. I lighed med Mike, Mark, BD, Boopsie og Joanie indskrevet på Walden University. Han gik der temmeligt længe med fik aldrig bestået noget som helst. Læste en overgang på medicinstudiet på Papa Doc lægehøjskolen på Haiti mens Duke var rektor der. Vandt en megastor lotterigevinst som blandt andet skaffede købte ham en Renoir og en britisk adelstitel. Det meste af gevinsten gik dog til at løskøbe Duke, som på det tidspunkt var blevet zombificeret og taget med i eksil fra Haiti af Papa Doc Junior. Har det meste af BD og Boopsies datter Sams liv passet hende som ulønnet barnepige. Han bor stadig sammen med denne familie i deres tidligere kollektiv Walden.

Album i serien

Albummene er på ca. 100 sider. Serien de De første striber og den ordinære serie frem til nr. 28 er udgivet af Carlsen Comics; fra nr. 29 udgives serien af forlaget Cobolt.

De første striber

De første 5 års striber blev 2003-2005 udgivet i tre indbundne album.

  1. Er der ild i græsset?
  2. Men det var sådan en lovende krig
  3. Skyldig, skyldig, skyldig!

Ordinære album

Den ordinære serie startede i 1982 med striber fra midten af 1970'erne.

  1. Jeg forstår ikke et ord af det her...
  2. Et forbandet snedigt folkefærd
  3. Nogle varme tips til dine fans, Rollie?
  4. Det bliver over mit lig!
  5. Reagans hjerne under lup
  6. Desværre tog hun også samtalen på bånd
  7. Læg primadonnanykkerne i garderoben
  8. Det må være mit livs værste tømmermænd
  9. Det er bare tv, sir, ingen kan se forskel
  10. Jeg gav dem tørt på! Jeg gav dem tørt på!
  11. Bruger du dextrose i din koffein?
  12. Jeg dækker dig, mens du hydrerer
  13. Ren livskvalitet på Highway 1
  14. Hvem er manden med cigaretrøret?
  15. Jeg var da med i Woodstock, ikke?
  16. Han er søn af en lokal stripper, Sir!
  17. Virtuel, min elskede
  18. Forræderi! Forræderi!
  19. Dick?! Er det dig?
  20. Han bliver en helvedes god guvernør
  21. Vi gør det for fredens skyld
  22. Jeg havde ikke et økonomisk forhold til den kvinde!
  23. Det er ikke nogen bombemand, det er Sharon!
  24. Se! Letland er også på vores side!
  25. Velkommen til Irak!
  26. En helt igennem beroligende gang kirurgi
  27. Kritik? Har der været kritik?
  28. Velkommen til Fessorfabrikken
  29. Hold dig til ludere og betal altid kontant
  30. Mine underhylere kryber op. Forslag?
  31. Blev Jesus måske afkrævet en fødselsattest?
  32. Mit folk tilbeder mig! Revolution er utænkelig!
  33. I er altså villige til at dø for at opnå skattelettelser?
  34. Da jeg var ung, blev Jesus født foran et posthus!
  35. Plantehviskeren
  36. Jeg blev født på kabel-tv, gift online og vil dø live på Periscope

Særalbum

Ja, titlen siger vist det hele!

Priser

  • Vandt som den første tegneserie nogensinde Pulitzer-prisen i 1975 i kategorien "Editorial cartooning" - altså kategorien for dagbladsstriber. Er derudover igen blevet nomineret i 1990, 2004 og 2005.
  • Trudeau modtog i 1991 "Certificates of Achievement" prisen af den amerikanske hærs 4th battalion, 67th Armor Regiment samt "the Ready First Brigade" for sine striber omhandlende den første golfkrig.
  • Trudeau vandt Reuben-prisen fra "The National Cartoonists Society" i 1995.
  • Trudeau modtog "US Army's Commander's Award for Public Service" i 2006 for sine striber omhandlende figuren BD's rehabilitering efter han mistede sit ben i Irak.

Litteratur

Eksterne links