ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Mik (bog)

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Version fra 25. dec 2012, 10:53 af Benadikt (diskussion | bidrag) Benadikt (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | se nuværende udgave (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til:navigering, søgning
 
 

Mikbogen.jpg

 
Forfatter: Lars Jakobsen
Tegner: Mik

Danske udgaver:

Tegneren Henning Dahl Mikkelsen, sikkert bedre kendt under sin signatur "MIK", var en pioner indenfor både tegnefilm og tegneserier. MIK tegnede over 50 tegnefilm, de fleste var reklamefinansierede, for Danmark var et lille marked. Han arbejdede sammen med så kendte folk som Børge Ring og Jørgen Myller, og Carl Barks var en af vennerne i USA. Bogen om MIK er både en biografi og dansk tegnefilms historie.

Ferd'nand er international og forståelig for alle mennesker, dels fordi den behandler alment menneskelige tildragelser og dels fordi den er "født" uden replikker.

MIK er sikkert den danske tegner, der har haft størst gennemslagskraft internationalt. Han flyttede til Californien efter 2. verdenskrig og boede der resten af livet.

Bogen indeholder en mængde billeder fra gamle film og en del, der er scannet direkte fra store, originale akvareller. Heriblandt Tørsleffs "Atamon-kineser" og de levende grønsager. Mange billeder har aldrig været offentliggjort før, og der omtales film, hvis eksistens ikke tidligere har været kendt. Der er en lang række fotos fra private arkiver. Også gamle striber, hvoraf nogle ikke blev offentliggjort og forsider af Ferd'nand-album er gengivet. En stor sjældenhed er en skitse til en serie, for MIK smed dem altid væk, men "nogen" fiskede denne op fra papirkurven og gemte den.

MIK tegnede meget andet end Ferd'nand, bogen har mange eksempler herpå. Der er et grundigt register og udgivelsesliste. MIK er en lækkerbidsken for tegneserie- og filminteresserede.