ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Hermann

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Version fra 30. mar 2015, 13:09 af Njet (diskussion | bidrag) Njet (diskussion | bidrag) (Enkeltudgaver)
Skift til:navigering, søgning
Hermann.jpg
Hermann Huppen
Født:

17. juli 1938

Hermann Huppen er en fransksproget, belgisk tegneserieskaber, der altid signerer sine værker udelukkende med sit fornavn Hermann. Han har skrevet en lang række historier og tegnet endnu flere.

Baggrund

Hermann er oprindeligt udannet som indretningsarkitekt, men blev af sin svoger, Philippe Vandooren, der senere skulle blive redaktør på seriemagasinet Spirou, introduceret til tegneserier, da han bestilte Hermman til at skabe en kort historie for spejderbladet 'Plein-Feu', som Vandooren var redaktør af på det tidspunkt.

I 1966 startes et langvarigt makkerskab med Greg som forfatter og Hermann som tegner. Sammen skaber de to serierne Bernard Prince og Red Kelly frem til 1982, hvor samarbejdet ender efter det tiende Red Kelly-album, se Anakronismer i Red Kelly-artiklen.

Sideløbende havde Hermann startet sin egen serie, Jeremiah, der kan ses som en science fiction-udgave af Red Kelly. Serien blev oprindeligt skabt til det tyske forlag Koralle, og er udkommet med over 30 album på dansk.

Hermann har sammen med sin søn, Yves Huppen, der i stil med sin far signerer sine værker 'Yves H.', udgivet en række enkeltstående historier med Yves som forfatter og Hermann som tegner. De har bl.a. skabt serien Trilogie USA sammen.

Hermann Huppen gæstede Norge i forbindelse med Raptus Bergen internationale tegneseriefestival i 2007.

Serier


     
Hermann vignet.jpg

Samarbejder

Enkeltudgaver

Retur til Congo Station 16

Korte historier

Fart og tempo 1967 08.jpg
Fart og tempo 1967 46.jpg

Hermann Huppen tegner de første korte historier for seriemagasinet Tintin i 1966. De aller første historier er korte historier med Bernard Prince, før end at han arver fragtbåden Cormoran og stikker til søs.

Samme år tegner han, for magasinet, også en række af korte historier, der ikke indgår i nogen serie. De fleste af historierne var skrevet af henholdsvis Yves Duval og Pierre Step, og en enkelt var af Jean-Claude Pasquiez. Der var tale om små afsluttede dokumentariske historier om enten en historisk person eller begivenhed. I perioden 1966 - 1970 bliver det til i alt 12 historier, hvoraf de 11 er udkommet på dansk i farver i Fart og tempo og 4 af dem i sort-hvid i Jonah Hex.

Historierne bliver samlet 6 ad gangen og udgivet i album. Dette sker ad flere omgange, bl.a. i forbindelse med Hermanns Trilogie, og der er ikke noget system i, hvilke historier der bliver bragt i de forskellige album. Ingen af disse album er udkommet på dansk.

Album med korte historier

Korte historier - oversigt

Årstallet viser, hvornår historien første gang bliver udgivet i serieblade.

Hermanns korte historier
Fransk originaludgave Forfatter Dansk udgave
År Titel Titel Serie, nr. og år
1966 Crazy Horse Duval Indianerhøvdingen Ubændige Hingst
Crazy Horse
Fart og tempo 1967/27
Jonah Hex nr. 48, 1983
1966 Billy the Kid - la guerre du comté de Lincoln Duval Lincolnfejden
Kampen ved Lincoln
Fart og tempo 1967/12
Jonah Hex nr. 48, 1983
1966 Opération "Chair à requins" Step Operation "Hajfoder" Fart og tempo 1967/23
1966 6,000 mètres en chute libre Step 6000 meter uden faldskærm Fart og tempo 1967/46
1966 Alerte aux pirates! Duval Piraternes overmand Fart og tempo 1967/8
1966 La première chance de Louis Armstrong Step Louis Armstrong Fart og tempo 1967/30
1966 Sitting Bull Duval Sitting Bull Fart og tempo 1967/42
Jonah Hex nr. 49, 1983
1967 Hermann Geiger le samaritain des montagnes Duval
1967 Les Dalton Step Brødrene Dalton
Daltonbrødrene
Fart og tempo 1968/38
Jonah Hex nr. 44, 1983
1969 La fin d'un pirate Duval "Kongelige" sørøvere Fart og tempo 1971/5
1969 Sauvé par une coquille Pasquiez Reddet af en trykfejl Fart og tempo 1972/16
1970 Georges Madon, le "mordu" Duval Bidt af en gal flyver Fart og tempo 1971/21

Forsider

Bibliografier

Eksterne links