ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Diskussion:Forside/Forslag til ny Album infoboks

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning

Ny album infoboks

Hej alle -

Joen har længe gået og villet opdatere album infoboksen, og her forleden kom han ind til mig med et forslag, som vi så har arbejdet videre på. Jeg synes det er en rigtig god idé Joen har fået, og vil her lægge vores nuværende design op så I alle kan se det og kommentere på det. Under billedet har vi skrevet vores tanker omkring den nye boks, og hvorfor vi synes den er så smart.

Aib 2009 02.jpg

Infoboksens forbedringer

ComicWiki er, hvad der bliver bidraget, og redesignet af album infoboxen tager udgangspunkt i dette. Det største "problem" føler vi, er at vi har mange, gode og brugbare sider, der ender med at se tomme ud, fordi album infoboxen sidder ovre i højre side, og venstre side ofte er et stort hvidt område med teksten "stub".

Den nye infobox er et forsøg på at løse dette problem og give ComicWikis nuværende indhold den eksponering det fortjener.

Nogle af infoboxens ændringer og tiltag:

  • Vi har flyttet "næste" og "forrige" bladrenavigationen helt op i toppen, så linksene ikke hopper rundt når man skifter side - dermed bliver det nemmere at bladre i en serie.
  • Vi har gjort mere plads til danske udgivelser
  • Bedre layout af udgivelser -- ISBN og udgivelser kan nu stå sammen
  • Mulighed for mere data, her iblandt sideantal, sort-hvid- og farve-angivelse, samt størrelsesformat
  • Fuldt ud bagudkompatibel, med mulighed for at forbedre gamle sider
  • Infoboksen giver mere plads til at lave gallerier af andre forsider nedenunder, og burde undgå mange af de overlap-problemer vi har oplevet
  • Felterne bliver ikke længere fjernet, hvis der ikke er data i dem - derved opfordrer vi også folk til at udfylde det, der mangler
  • Der kommer mere tydelig forskel på album sider og serie sider
  • Og sidst føler vi det hjælper med at få siderne til at virke mindre tomme - selv hvis der kun er et billede og en smule udgivelsesdata, vil artiklen fremstå mere fyldt end de nuværende artikler.
Infoboksen vist på en side. Klik for større billede

Så nu er vi jo på det punkt, hvor vi meget gerne vil høre, om I synes idéen holder? Har I forslag til tilføjelser? Synes I boksen fylder for meget? Hvor kan den forbedres? Har I nogle andre spørgsmål eller kommentarer?

mvh Joen og Ezme

Kommentarer

Som Ezmes kohort i dette infoboks projekt vil jeg lige udtrykke min 100% støtte for at videreudvikle albuminfoboksen, hvor dette er første forslag.

Jeg vil gerne understrege igen, at jeg synes den største fordel netop er at infoboksen er så stor. Husk, vi taler om Album sider, ikke Serie sider, ordforklaringer eller forfattersider. På netop denne sidetyper fremstår comicwiki som tom, på trods af at album infoboksens info er utroligt brugbart, selv på de nuværende "tomme" sider.

Det som den store størrelse også gør, er at give mulighed for yderligere info. Netop omarrangeringen af udgivelser og tilføjelsen af "farver og format" info synes jeg er fremragende udvidelser til skabelonen.

Derfor vil jeg helst høre forslag til mere eller mindre info, skrift størrelse, formulering, layout og farver. Her tror jeg nemlig vi har nogle fantastiske muligheder.

--Joen 13. jan 2009, 23:17 (CET)

Flot arbejde! Jeg synes også at det vil være godt med en album-infoboks, hvor der er plads til flere oplysninger, og hvor albummet ses i øverste venstre hjørne, så siderne ikke kommer til at virke så tomme.
Oplysningerne, som Komiklex har om sidetal, farve eller s/h og format (bredde gange højde) har jeg savnet, så det er meget fint at de er med. Det er meget sjældent at album og hæfter er i nøjagtigt de standardiserede formater B5, A4 osv., så jeg mener at man som regel bør opgive albummets størrelse i millimeter (eller centimeter, som Komiklex gør, men jeg foretrækker millimeter).
Med formatangivelse får vi som brugere en række nyttige oplysninger, men vi der skriver på ComikWiki får også en opgave at løse: Når et album findes i flere udgaver, kan både sidetal og størrelse variere, f.eks. Ægget fra fortiden og Kæmpeøglens æg. Det bliver altså nødvendigt med nogle flere opslag, men det er sikkert i orden, vi har tidligere diskuteret hvor stor forskel der skulle være, før der var to artikler for to udgaver af samme historie.
Kan man gøre det sådan, at Forfatter og Tegner bliver skrevet korrekt i flertal Tegnere og Forfattere når "&" er i tekstlinien?
Jeg ser iøvrigt med tilfredshed, at I har fået skrevet Forfatter og Tegner i rigtig rækkefølge i den nye skabelon.
Det med at ikke-udfyldte felter kommer til at stå der kan både være godt og skidt. Det er godt at de er der til at opfordre læserne til at udfylde dem. Men det er skidt at de står der, hvis de ikke SKAL udfyldes. F.eks. synes jeg at det er direkte fjollet at gentage informationerne om et dansk album i felterne Original titel og Original udgivelse. Jeg har gjort mig umage til at slette disse gentagelser i alle albumbokse med danske album, som jeg har redigeret de sidste mange måneder.
Måske kan man vælge, om et tomt felt bliver stående eller forsvinder.
Det vil se helt besynderligt ud at udfylde begge felterne "kronologisk rækkefølge" og "seriel rækkefølge" når de er det samme.
Nu hvor ISBN står efter årstal og udgiver skal der måske hellere stå "Udgaver" end "Udgivelser", idet ISBN er knyttet til udgaverne.
Jeg synes det ser lidt mærkelig ud med LAND (Frankrig) imellem årstal og udgiver. Jeg ville synes bedre om, hvis der kunne komme at stå "Original fransk titel" i linien ovenover. Men jeg ved ikke hvordan det er med at have en variabel i den tekst. HVIS land eller sprog skal angives, skal vi også overveje, HVILKET af disse det skal være, jeg foretrækker sproget.
Især i området Holland-Belgien-Frankrig er det forskelligt at tale om udgivelsesLAND og udgivelsesSPROG. Men det kan også være forskelligt andre steder. Jeg mener at enkelte af Arboris' danske album ikke er udgivet formelt i Danmark, idet de ikke er registreret med et ISBN fra Dansk ISBN-kontor.
I første omgang tænkte jeg på et felt til OVERSÆTTER; men det vil give ekstra artikler til f.eks. alle Tintin-albummene og nogle Blueberry-album, der findes i to oversættelser.
Til slut vil jeg opfordre jer til at skrive hele teksten på dansk og ikke blandet med engelsk (boks med ks og ikke x, albumboks som ét ord og ikke to).
Benadikt 15. jan 2009, 08:53 (CET)
Hej Benadikt. Vi takker for rosen, og følger lidt op på dine kommentarer:
  • Det vil være helt fint at skrive millimeter ind i format feltet - vi kan jo altid skrive formattypen ved siden af, hvis det skulle passe, og linke til formatsiden også (som Joen og jeg iøvrigt også vil opdatere en smule).
  • Mht. flere albumudgaver, forskellige antal sider og problemerne med, hvad man skriver ind i infoboksen, så er vi umiddelbart af den overbevisning, at vi bør fortsætte den nuværende "standard" med kun at skrive det viste album's data ind i selve infoboksen. Andre forskelle i udgaver og yderligere data kan vi skrive nede i artiklen, enten med forsider vist i en gallery-tag, en tabel eller hvordan vi nu vælger at gøre det. For selvfølgelig skal vi have så meget info med, som det er muligt, men det kunne godt blive rigtig trangt hvis infoboksen skulle indeholde det hele - den er stadig kun ment som en overbliks boks, og bør kun indeholde det helt grundlæggende information.
  • Vi mener det er ganske muligt at tilføje Tegnere og Forfattere når "&" er i tekstlinien. Joen vil kigge på det, men hvis det ikke kan lade sig gøre, kan vi i det mindste skrive Forfatter(e) og Tegner(e), det er også en mulighed. Måske kan vi finde på andre løsninger hvis det er.
  • Hvad de forskellige felter og deres visning angår, er det, som du nævner, ikke nødvendigt at skrive Originaltitel eller Original Udgivelse ind på de danske albums - disse ting vil højst sandsynligt fremgå af artiklens navn, samt under "Danske udgivelser" feltet. Det gør mig nu ikke så meget om det står der eller ej, men vi ved heldigvis, at Joen sikkert kan kode at felterne vises eller gemmes alt efter om der er indhold eller ej. En af Joens bemærkninger omkring det er, at det er sværere at styre de to grå farvers vekslen, hvis der bliver taget felter ud - altså man kan ende med to hvide eller to grå felter lige efter hinanden. Joen ser dog alligevel måske en mulighed i at lave noget kode, der tæller hvor mange felter der bliver vist, og derefter farver dem så det passer, så det skal nok blive testet på et tidspunkt.
  • Jeg synes det er en fin idé at skrive "Danske udgaver", så det passer med ISBN'erne.
  • Det er et nyt "forsøg" at uddybe det originale udgivelsesinfo. Personligt synes jeg det er super at skrive det originale udgivelsesland ind, samt forlaget - det er ikke altid jeg umiddelbart kan gennemskue, hvilket land et album egentlig er fra (specielt hvis det er fra et af de asiatiske lande... britiske og amerikanske udgivelser kan jeg også godt være i tvivl om ind imellem), så jeg synes umiddelbart godt om det. Det er naturligvis ikke ment som at man skal skrive informationen ind, det er jo heller ikke altid disse ting er kendt, det er bare en fin ekstra information at have i mine øjne. Og at placere årstal, land og forlag i samme række synes jeg også virker meget naturligt, lidt ligesom vi gør det under "Danske udgivelser" (der behøver vi bare ikke at skrive landet ind :).
    Hvorvidt det kan lade sig gøre at skrive landet ind i selve Originaltitel feltet som du foreslår ("Original fransk titel"), er jeg dog mere usikker på, men det er Joen nok mand for at vurdere.
Indtil videre er det ihvertfald spændende, og vi skal nok få en rigtig god infoboks ud af det :) Flere kommentarer er mere end velkomne! ezme 15. jan 2009, 19:36 (CET)
Info om andre udgaver i et gallery-tag er et rigtig godt forslag! Især hvis det vil være muligt at skrive de detaljerede oplysninger om netop den udgave eller det oplag.
Og selvfølgelig, alle oplysninger i boksen gælder den viste udgave, medmindre andet er nævnt, det havde jeg glemt.
Jeg har godt nok set, at bjælkerne ikke skifter farve, når et ulige antal felter mangler. Det vil være pænere hvis de altid skifter farve, men jeg har ikke set det som et stort problem.
Det her ser spændende ud, man skulle have været programmør!! Benadikt 15. jan 2009, 21:58 (CET)
Vil blot lige kime ind at det alle er gode forslag, og som Ezme siger vil jeg kigge på det hele. Som en sidebemærkning, så ang. andre udgaver i Gallery tag'en så ved i jeg er fortaler for dette. Det er jeg dog udelukkende af den grund at det er nemmere for os alle at udfylde info i gallery tag'en, end hvis man skal udfylde thumb info og alt det der. Hvis vi dog ikke kan skabe et fantastisk layout for gallery tag'en, så fik jeg den idé at vi kunne lave en skabelon til. Hvor vi nu skriver:
 <gallery widths="300" heights="200">
 Billedenavn.jpg|beskrivelse
 Billedenavn.jpg|beskrivelse
 Billedenavn.jpg|beskrivelse
 </gallery>
så kan jeg muligvis lave et alternativ hvor vi har mere kontrol over layoutet, hvor man i stedet skal skrive:
 {{galleri |bredder="300" |højder="200"
 | Billedenavn.jpg|beskrivelse
 | Billedenavn.jpg|beskrivelse
 | Billedenavn.jpg|beskrivelse
 }}
Det betyder ikke at vi skal gøre det, det betyder bare at vi har den mulighed, hvis det viser sig at der er behov. Tilbage til album infoboksen ... Joen 16. jan 2009, 13:21 (CET)


Jeg er i fuld gang med at bygge infoboksen, og har efterhånden behov for at teste den ude i "den virkelige verden", også så i kan komme med feedback og den slags. Jeg plejer at teste nye initiativer på Linda og Valentin. Synes i det er okay, at jeg tester den nye infoboks på L&V album? --Joen 2. feb 2009, 22:08 (CET)

Ja, lad os se hvordan den ser ud. Benadikt 3. feb 2009, 01:43 (CET)
Fint, jeg er nu i gang med Landet uden stjerner. Bemærk, kommentarer er velkomne i denne tråd, og HUSK at skabelonen ikke er færdig, derfor, hvis noget SER forkert ud, så er det sandsynligvis fordi det ikke er fixet endnu. Joen 3. feb 2009, 14:27 (CET)
Det ser meget fint ud med den bedre plads til informationer. F.eks. kan titler på forrige og næste album og forfatter- og tegner-navne nu som regel stå på én linie.
Jeg er ikke så glad for at rubrikker bliver udfyldt automatisk, nogle gange med rene gæt. F.eks. hvorfor kommer der at stå Enkeltalbum bare fordi Forrige og Næste ikke er udfyldt? For det første findes der mange enkeltudgaver udover album. Og når seriel rækkefølge og kronologisk rækkefølge er den samme, så synes jeg bedre om at kun én vises, det ser direkte fjollet ud med intetsigende gentagelser. Og jeg synes at forfatteren skal kunne vælge, hvilken der vises. F.eks. er det ligegyldigt, hvilken rækkefølge Lucky Luke-bogserien blev udgivet, da bøgerne har årstal på ryggen, og derfor er der kun opgivet Kronologisk rækkefælge efter, hvornår de originale album udkom. Ved andre serier er det mest naturligt at kun angive Seriel rækkefølge. Benadikt 3. feb 2009, 18:54 (CET)
God feedback, det vil jeg indarbejde i skabelonen. Joen 4. feb 2009, 16:57 (CET)
I forhold til rubrikker der bliver forhåndsudfyldt, så har jeg muligheden for KUN at "gætte" med de rugbrikker hvor vi VIL forhåndsudfylde. Som du selv kan se så har jeg gættet mig lidt frem. Lige nu bliver følgende udfyldt hvis der IKKE er indtastet noget:
  • "Enkeltalbum" hvis der ikke er udfyldt forrige eller næste. Det skal nok tilpasses en smule, eller skal der slet ikke udfyldes noget? Eller hvordan skal dette fungere helt optimalt?
  • "Mangler serienavn" hvis SerieNavn ikke er udfyldt.
  • "Mangler forfattere" hvis ForfatterNavn ikke er udfyldt.
  • "Mangler tegnere" hvis TegnerNavn ikke er udfyldt.
  • "Mangler info om format" hvis Format info ikke er udfyldt.
  • "Mangler info om udgivelser" hvis udgivelses info ikke er udfyldt.
Hvilke, om nogen overhovedet, bør forhåndsudfyldes på denne måde? Igen, det er noget vi har fuld kontrol over, så her kan vi opfylde alle ønsker :) Joen 4. feb 2009, 17:14 (CET)
Jeg er ikke særlig meget for automatiske tekster overhovedet, men det vigtigste er at Forrige og Næste kan stå tomme, uden at Enkeltalbum kommer der. Jeg mener at rækken skal forsvinde, hvis Forrige og Næste ikke er udfyldt, se f.eks. Lucky Luke 1955-1957. Hvis I endelig vil have det automatiske Enkeltalbum, så kan det komme der når SerieNavn mangler. Benadikt 4. feb 2009, 18:32 (CET)
Av ja, det kan jeg godt se. Hele næste forrige må ha' en overhaling. Jeg vil dog indskyde en ting: et af formålene med at placere næste forrige helt oppe ved toppen er at så sidder "næste" knappen det samme sted når man bladrer igennem en hel serie. Det synes jeg er værd at forsøge at bevare. Det kan blive et problem hvis f.eks. "næste/forrige" kollapser på en side hvor den overlapper med "kronologisknæste/forrige". Det må vi lige gennemteste.
I forhold til forhåndsudfyldt så fjerner jeg alt undtagen "mangler serienavn".
Lige en hurtig indskydelse: når skabelonen er færdig og vi alle er tilfredse med den, så omdøber vi den til "Album-infoboks", og flytter den gamle infoboks til et arkiv. Derfor er det vigtig vi holder styr på de sider hvor vi indtil videre indtaster "Album-infoboks-ny" på. Joen 4. feb 2009, 19:31 (CET)
Jeg er ikke helt klar over hvad du mener med:
"Det kan blive et problem hvis f.eks. "næste/forrige" kollapser på en side hvor den overlapper med "kronologisknæste/forrige". Det må vi lige gennemteste."
Men som jeg har forklaret overfor, så er det uden interesse hvilken rækkefølge Lucky Luke-bøgerne er udgivet i (og den rækkefølge er ikke den samme som den kronologiske). Derfor mener jeg, at kun den kronologiske rækkefølge skal stå over Lucky Luke-bøgerne. Det samme bliver gældende, når den 7. (eller hvad det bliver) af Splint-bøgerne bliver den kronologisk første bog i serien. Det ser iøvrigt fint ud ved Lucky Luke-bogen nu.
En mindre detalje: Årstallene under Dansk udgave står ikke lige under teksten ovenover. ISBN står lidt for tæt på, det ser bedre ud på prøvebilledet øverst på denne side. Og det er vel ikke meningen at bruge punktopstilling for de danske udgaver? Benadikt 4. feb 2009, 19:56 (CET)
Ideen med en permanent bladrefunktion er at efterligne et billedgalleri på nettet. Lad os sige at du bladrer billeder fra min sommerferie igennem på min hjemmeside. Du skal bare lige skimme dem igennem hurtigt; derfor er det dejligt når "næste" og "forrige" sidder på den samme x/y koordinat på alle billed-siderne, så du bare kan holde musen stille og klikke og bladre hurtigt. Det samme håber jeg at kunne opnå med "næste" og "forrige" for album sider -- hvis du vil bladre sekventielt klikker du bare på "næste næste næste" og linket optræder det samme sted på hver side. Ligeså med Kronologisk.
Problemet jeg mistænker KAN opstå, er hvis jeg på f.eks. Linda og Valentin gerne vil bladre kronologisk, og kun kronologisk -- de første 7 album er udgivet skævt i danmark, så jeg starter med kronologisk nr. 1, Storbyen der druknede, og bladrer så "kronologisk næste" 7 gange, hvorefter kronologisk og seriel rækkefølge er den samme. Hvis kronologisk linket så forsvinder så klikker jeg i luften, så at sige.
Ja, jeg kan godt se det måske vil være et sjældent problem, men jeg håber du forstår det. Det fortjener i hvert fald lidt test, synes jeg.
Glad for at du kan li det indtil videre fix.
Ang.årstal, ja det er et område jeg piller ved lige nu, så det er optimalt bagud kompatibelt. Jeg tænker og tænker på hvordan den fedeste måde at grafisk opstille udgaver og ISBN numre på er, uden at vi skal omskrive det på tusindvis af gamle sider. Løsningen lige nu, er at under udgivelser opstillet med punktopstilling under "DanskUdgivelse" så svarer punkt nr. 1 til punkt nr. 1 på ISBN listen. Det er lidt svært at forklare, men prøv at se kildekoden til denne side. N.B. når jeg siger punktopstilling her, betyder det ikke at vi absolut skal have en "prik" der antyder punktopstilling, vi kan sagtens fjerne prikken hvis det er.
Jeg giver ISBN'er lidt margin.
I øvrigt ang. punktopstilling, jo, det var egentlig meningen i det oprindelige design, at udgivelser er punktopstillede, men det er jo åbent for diskussion. Jeg kan prøve at fjerne punktet så kan vi se om det er federe.
En sidste ting, jeg har funderet på om vi skal omdøbe nogle af variabelnavnene i infoboksen, feks. "tegnere" i stedet for "TegnerNavn", og "udgivelser" i stedet for "DanskUdgivelse". Det skal selvfølgelig gøres på en bagud-kompatibel måde, så både "udgivelser" og "DanskUdgivelse" virker. Hvordan ville du have det med sådan en ændring? Joen 4. feb 2009, 20:13 (CET)
Du må gerne ændre teksten til Tegnere o.s.v. så længe det er bagudkompatibelt.
Jeg kan godt forstå at du vil undgå at skulle ændre teksten i nogle tusinde album-infobokse; men det afgørende er at det kommer til at se pænt ud og er funktionelt fremover. At ændre teksten i boksene tager kun en brøkdel af den tid, som det tog at finde billeder, oprette siderne o.s.v.
Og ja, jeg kan godt forstå det med Seriel og Kronologisk rækkefølge nu, og at det måske kan blive et problem med serier som Linda og Valentin og Asterix-albummene. Benadikt 4. feb 2009, 20:34 (CET)

Lige en mindre bemærkning: Når der nu står Danske udgaver, skal der måske hellere stå Originaludgave længere oppe. Benadikt 5. feb 2009, 15:54 (CET)

Tror jeg har ordnet den nu. Joen 5. feb 2009, 16:01 (CET)


Sidetal

Nu jeg læser vejledningen til den nye boks, kommer jeg i tanker om, at vi måske skal diskutere sidetal, før vi begynder at fylde ud. Komiklex f.eks. tæller simpelthen alle siderne og opgiver det; på den måde er der f.eks. 68-72 sider i et almindeligt Tintin-album. Andre angiver sidetallet som den sidst nummererede side, og så er der 62 sider i et almindeligt Tintin-album. Den sidste optælling kan også give ulige tal, f.eks. havde nogen skrevet at, Jeg, Lucky Luke er på 207 sider. Selv om Komiklex' metode er mere tidskrævende, er den mere entydig, så jeg foretrækker den. Benadikt 4. feb 2009, 20:34 (CET)

Jeg synes vi skal bruge den mest korrekte måde, men dog også forklare hvad det indebærer. F.eks. kan jeg lave et lille spørgsmålstegn ud for sidetal, som hvis man klikker på det forklarer hvad du lige har skrevet. Joen 5. feb 2009, 13:19 (CET)
Jeg har lavet et forslag på et sådant hjælpe-link nu, det kan ses her: Bruger:Joen/Kanonen_fra_Kra. Joen 5. feb 2009, 13:27 (CET)
Fint. Benadikt 5. feb 2009, 13:34 (CET)

Variabelnavne

Jeg har fundet en metode hvormed jeg kan omdøbe variabelnavne, samtidig med at de gamle navne fungerer. Det kan give mening i f.eks. tilfældet "DanskUdgivelse", der er noget mere kryptisk end dets kommende funktionalitet som f.eks. kunne kaldes "udgivelser". Derfor synes jeg vi skal diskutere hvilke, om nogen, variabelnavne der skal omdøbes. Her er de nuværende variabelnavne:

  • SerieNavn
  • Nummer
  • Billede
  • TegnerNavn
  • ForfatterNavn
  • OriginalTitel
  • Udgivelsesår
  • Format
  • Farver
  • Sidetal
  • DanskUdgivelse
  • ISBN
  • Forrige
  • Næste
  • KronologiskForrige
  • KronologiskNæste

Personligt synes jeg det er pænt og minimalistisk at bruge små bogstaver hele vejen igennem, så f.eks. SerieNavn hedder serienavn, osv. Jeg mistænker dog at dette ikke vil falde i god jord, men jeg vil nu alligevel spørge om folks holdning til dette.

Reglerne er, at vi kan omdøbe alle variabelnavnene, også så det er bagudkompatibelt. Jeg synes vi skal finde på nogle RIGTIGT gode navne, som er lette at forstå for alle. Og husk, vi kan godt bruge bindestreg og æøå i variabelnavnene, skulle der være behov for det.

Her er mine forslag:

  • serienavn
  • nummer
  • billede
  • tegnere
  • forfattere
  • original-titel
  • original-udgivelse
  • format
  • farver
  • sidetal
  • danske-udgivelser
  • danske-ISBN
  • forrige
  • fæste
  • krono-forrige
  • krono-næste

Dette er dog noget vi alle skal være enige om, så jeg gør ikke noget før vi i plenum er tilfredse. Joen 5. feb 2009, 13:58 (CET)

Jeg er ikke så glad for at starte sætninger med lille begyndelsesbogstav, jeg vil gang på gang komme til at skrive det rigtigt med stort.
Jeg synes at vi skal prøve at få de længste navne lidt kortere. F.eks. Originaltitel i stedet for original-titel. Og man kan spare bindestregen ved at bruge stort bogstav, når der skulle være mellemrum, sådan som du allerede har brugt. Så jeg ville selv foretrække:
    • Serienavn
    • Nummer
    • Billede
    • Forfattere
    • Tegnere
    • Originaltitel
    • Originaludgave
    • Format
    • Farver
    • Sidetal
    • DanskUdgave
    • DanskISBN
    • SerieForrige
    • SerieNæste
    • KronoForrige
    • KronoNæste

Benadikt 5. feb 2009, 16:09 (CET)

Det kan jeg nok godt leve med. Dog vil jeg lige diskutere danskudgave og danskisbn lidt, idet med det nye system så vil disse to optræde i listeform under "Danske udgaver". Se f.eks. Bruger:Joen/Kanonen_fra_Kra, som har hele 4 stk. isbn numre og udgaver. Derfor hælder jeg til at disse to måske skulle skrives i flertal, for at antyde at der kan være tale om flere end en udgave. F.eks.:
      • DanskeUdgaver
      • DanskeISBN

Joen 5. feb 2009, 16:14 (CET)

OK. Benadikt 5. feb 2009, 17:16 (CET)

Sådan. Nu indarbejdet, som kan ses i koden på http://comicwiki.dk/wiki/Bruger:Joen/Kanonen_fra_Kra. Joen 5. feb 2009, 18:01 (CET)

"Autoudfyldte" felter og opfordring til at redigere

Vi har kort været omkring emnet med felter som bliver udfyldt med teksten "Info om format mangler, rediger", f.eks., hvis feltet er tomt.

Det er et balancebrædt at gå på, hvor på den ene side vil vi gerne opfordre folk til at udfylde manglende info. På den anden side skal vi ikke tvinge opfordringer på indhold som ikke skal være der.

Lige nu bliver kun to felter autoudfyldt med tekst, hvis felterne er tomme: "Mangler billede" og "Mangler Serienavn". Ezme foreslår at også "mangler forfatter", "mangler tegner", "mangler info om format" bliver autoudfyldt med opfordringer. Det kan jeg godt se meningen i.

Et kompromis kunne være at hvis f.eks. forfatter, tegner eller format rubrikkerne vitterligt ikke skal udfyldes, så skriver man:

| Format = skjul

i skabelonen.

Tanker? Joen 5. feb 2009, 16:14 (CET)

Hvis man kan skjule linjen f.eks. med kommandoen skjul, så må alle linierne gerne være autoudfyldt for min skyld. Benadikt 5. feb 2009, 17:16 (CET)

En lille status opdatering

Jeg har været lidt travl i de sidste par uger her, og nåede aldrig at få indarbejdet en "skjul" kommando. Det viste sig, ikke umuligt, men svært, i hvert fald. Derfor har jeg ikke foretaget nogen ændringer siden, og systemet viser nu kun en linje hvis den er udfyldt.

Idet jeg også kommer til at være travl i den næste tid, synes jeg derfor vi skal lancere skabelonen nu, og eventuelt indarbejde "skjul" funktionen senere.

Hvad synes i om dette? Eller er der nogen rettelser jeg har misset? --Joen 21. feb 2009, 14:56 (CET)

Jeg synes skabelonen er så færdig nu, at den kan indføres når du synes. Benadikt 21. feb 2009, 19:37 (CET)
Så er skabelonen indført! --Joen 23. feb 2009, 22:13 (CET)

Forfatter(e) og tegnere(e)

Kan man ikke bare lade både Forfatter og Forfattere (og tilsvarend Tegner og Tegnere) være acceptable parametre med tilsvarende tekst i infoboksen, og så lade forfatteren af artiklen vælge den rigtige? Benadikt 21. feb 2009, 23:53 (CET)

JO! Det var da en fremragende ide. Det kan man sagtens. Hvorfor tænkte jeg dog ikke på det noget før? Det skal vi da bare gøre. Jeg vil kaste mig over det en af dagene. --Joen 23. feb 2009, 22:13 (CET)
Hermed indført! Nu vil "Tegner" og "TegnerNavn" resultere i teksten "Tegner: ", og "Tegnere" vil resultere i teksten "Tegnere: ". God ide. Joen 26. feb 2009, 17:37 (CET)

Indholdsfortegnelse

Nu hvor den brede infoboks er indført, ser det lidt mystisk ud med indholdsfortegnelserne midt i billedet. Hvad med at flytte dem over i højre side som set her: Landet_uden_stjerner? Bemærk, dette kan jeg gøre ved at ændre én linjes kode i ComicWikis globale udseende, så man behøver altså ikke indsætte kode som på landet uden stjerner! --Joen 23. feb 2009, 22:19 (CET)

Se til sammenligning Herskerens fugle hvor indholdsfortegnelsen sidder i dens nuværende standard position. --Joen 23. feb 2009, 22:20 (CET)
Måske er det bedre. I hvert fald bliver siden ofte bedre udnyttet med mindre tom plads. Benadikt 24. feb 2009, 12:49 (CET)
Nu har jeg flyttet den over til højre. Joen 26. feb 2009, 17:31 (CET)
Splint side.jpg


Det ser ud til at give en del problemer. Benadikt 26. feb 2009, 22:15 (CET)


Der ser heller ikke helt godt ud i Firefox 3.0.6 (hvad vi bruger på arbejdet).
Indhold problem splint.png
Den tekst som er highlighted med rød cirkel viser sig at være [rediger] linket for afsnittet Baggrund. --Jonas 27. feb 2009, 12:13 (CET)
Ja jeg kan godt se det gav nogle problemer. Vi må gå i tænkeboks, indtil da har jeg slået højrestillingen fra. Joen 27. feb 2009, 20:28 (CET)

ISBN og Andre udgaver

Vi begyndte engang på en udenlandsk infoboks, men den ser ud til at være overflødig i det nye design, hvis man bare kan indsætte en bjælke med betegnelsen Andre udgaver efter Danske udgaver og med samme muligheder for tekst.

Der er god plads nu til at skrive ISBN ud for originaludgave, og for en evt. Andre udgaver. Så er det muligt at oprette variablerne OrigISBN og AndreISBN så de kommer efter henholdsvis originaludgave og andre udgaver? Benadikt 24. feb 2009, 12:28 (CET)

Jeg tror lige denne skal op og vendes i plenum. Jeg har ikke personligt noget imod det, men jeg husker det som at dengang vi lavede en udenlandsk infoboks, var der nogle gode argumenter for det (men dem har jeg glemt!). Men ja, ligesom vi nu har DanskeUdgaver og DanskeISBN, kan jeg sagtens lave AndreUdgaver og AndreISBN. Joen 26. feb 2009, 17:39 (CET)
I øvrigt, knas på Fanget i fortiden bør være fixet nu. Joen 26. feb 2009, 17:54 (CET)
Begrundelsen for Udenlandsk infoboks var vist at erstatte linien Danske udgaver med de respektive udgaver. Men nu er der plads nok, så linjen Danske udgaver kan udfyldes med ikke udgivet på dansk. Jeg har lavet et forsøg med Modesty Blaise 1963-1965, men jeg kan ikke få teksten at stå rigtigt i linjerne under Andre udgaver. Benadikt 1. mar 2009, 00:36 (CET)
Jeg har nu prøvet at lave en udvidelse af album infoboksen. Kig her: http://comicwiki.dk/wiki/The_Life_and_Times_of_Scrooge_McDuck --Joen 7. mar 2009, 14:47 (CET)
Den ser ud til at virke perfekt! Også til Modesty Blaise 1963-1965. Efterhånden som jeg får tid vil jeg opdatere alle de udenlandske album og bøger, som jeg har lagt på ComicWiki. Benadikt 8. mar 2009, 00:17 (CET)

Et par mindre problemer

Cormac.jpg

Der er et par problemer nogle gange med den nye infoboks.

1. Punkterne i punktopstillingen kan ses nogle gange inde i billedet. (Ikke kun med hvide billeder, som eksemplet måske kunne få en til at tro).

2. Oplysningerne om format er ustabil. Især de to første oplysninger. Når man kan se dem alle sammen, er der desuden en mærkelig bjælke imellem oplysningerne. Jeg undrer mig lidt over, hvorfor oplysningerne ikke bare bliver skrevet efter hinanden lige som DanskeUdgaver og DanskeISBN bliver og AndreUdgaver og AndreISBN også bliver. Benadikt 13. mar 2009, 14:15 (CET)