ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Den store hornugle

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
 
 

Den Store Hornugle.jpg

 
Forfatter: Yann
Tegner: Romain Hugault
Oversætter: Ole Steen Hansen
Originaltitel: Le Grand Duc
Originaludgave: 2008-2010 (Paquet)
Format: ca. 160 sider (?) farver stort format

Danske udgaver:

Forlagets beskrivelse

Østfronten, hen mod slutningen af Anden Verdenskrig. Oberleutnant Wulf er Luftwaffes es og har rekord i flest nedskudte fly. Men Wulf er en torn i øjet på både sine kolleger og overordnede. Ikke blot er han den modigste og mest virtuose kamppilot – han har også fjernet hagekorset fra sit fly, Den Store Hornugle. Kun hans datter Romy – og måske hans tamme hornugle – giver hans liv mening i krigens vanvid.

Fra øst trænger sværme af sovjetiske fly Luftwaffe tilbage, blandt andet i kraft af de kvindelige piloters korps, kendt som »Nattens Hekse«. I forældede biplaner og uden faldskærm drives de af trangen til hævn over de titusindvis af dræbte, lemlæstede og voldtagne russiske kvinder. Den mest prominente »røde heks« er kammerat pilot Lilya Litvasky, som ingen midler skyr for at få ram på fjenden.

Men én ting er kampen i luften, hvor mod, talent og dødsforagt kan være altafgørende, og hvor kun djævelen flyver med. På jordoverfladen er tingene sjældent helt så enkle, og uanset hvor mange timer man tilbringer i luften, lander man sjældent med benene på jorden, når man styrter ned.

  • Storslået fortælling om luftkrigen på Østfronten under 2. Verdenskrig
  • De hævngerrige kvindelige russiske piloter mod Luftwaffes hårde halse
  • Et menneskeligt drama med fantastiske fly-tegninger

Forsider