ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Donovan Comics

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
Donovan Comics.png

 


Donovan Comics tekst.png


Donovan Comics er et lille dansk hobbyforlag, startet i 2004. Forlaget ejes af Lars Rasmussen, som, i ren frustration, startede forlaget for at udgive 3. og sidste del af serien om Marshal Blueberry, hvoraf de to første album blev udgivet af Bogfabrikken.

Pga. masser af positiv respons fra læserne, og endda et lille overskud på det første album, valgte manden bag at fortsætte forlaget. DR1's Troldspejlet sagde, ved anmeldelsen af Marshal Blueberry 3, at "det er forlagets erklærede mål at videreudgive stoppede serier i Danmark". Donovan Comics tog tråden op og fortsatte herefter serier som Ridder Goodwill, XIII, Blueberrys unge år, Largo Winch og Tårnene i Maury-skoven.

Forlaget har også forsøgt sig med andet end de gamle serier, bl.a. med Sandslotte af Henrik Rehr og ligeledes serierne Last Hope (manga) og Det tredje testamente (fransk serie af Alex Alice og Xavier Dorison). Indtil videre ligger succesen dog i de gamle serier.

Donovan Comics repræsenterer det svenske forlag Albumförlaget i Danmark.

Udgivelser

For udgivelser fra Donovan, se kategorien Donovan Comics.

Eksterne links