Hvor blev fremtiden af?
| « Sikke et trip | Seriel rækkefølge | Fornøjelsen er helt på min side » |
|
|
|
Danske udgaver:
| |||||||||||||||||||||||||
Oversat af Paul Schiøtt.
Indhold
- Howie besøger den virkelige verden (af Richard Corben)
- Den hvide mands byrde (af Jaxon)
- Hjemve (af Jaxon)
- Kurt Kromokoks (af Jaxon)
- Fremtidens samfund (af Robert Crumb)
- Ecotopia 2001 (af Greg Irons & Tom Veitch)
- Futuristiske glimt (af S. Clay Wilson)
- Det slumrende kontinent (af Larry Weltz)
- 3711 (af Dave Sheridan)
- Cobalt 60 (af Vaughn Bodé)
- Trashmans oprindelse (af Spain)
- Trashman, agent for 6. internationale (af Spain)
Portræt af et oprør 3
Forfattere: Forskellige Tegnere: Forskellige
Danske udgaver:
1988 (Bogfabrikken) ISBN 87-7297-111-8
De amerikanske undergrundstegneserier er et helt unikt fænomen inden for tegneseriemediet - og i det hele taget. De opstod i slutningen af tresserne i kølvandet af "flower-power"-bevægelsen og ungdomsoprøret, hvis ideer og drømme de gav udtryk for. Samtidig repræsenterede de også et internt oprør inden for tegneseriemediet i USA, der på den tid var totalt forstenet, og hvor ethvert synspunkt og tema der blot var en anelse kontroversielt blev censureret væk.
Ved atg lemme alt om de normale distributions- og salgskanaler og selv opbygge alternative distributionskanaler fik undergrundstegnerne og deres forlæggere frihed til at udtrykke og udgive hvad som helst de havde lyst til. Og den frihedstrang hos den unge generation , som var en så vigtig del af det politiske og kulturelle billede i slutningen af tresserne, greb naturligvis også undergrundstegnerne, der tydeligvis satte sig for, at den nyvundne frihed skulle udnyttes maksimalt. der skulle overskrides grænser som aldrig før og der skulle trampes på ethvert tabu. Resultatet blev en strøm af tegneserier der kunne være satiriske og afskyelige, morsomme, talentløse, kvalmende, geniale, poetiske og provokerende. Men kedelige var de aldrig.
I denne serie forsøges der givet et portræt af den amerikanske undergrundstegneserie, både som et internt medie-oprør og som et udtryk for et langt vigtigere oprør, der har haft vidtrækkende følger for hele den vestlige verdens kultur.
