ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Jay Disbrow

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Version fra 30. dec 2017, 20:03 af Daniel (diskussion | bidrag) Daniel (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "{{Person-infoboks | Billede = 230px | Navn = Jay E. Disbrow | Født = 16. marts 1926 | Død = 2. maj 2017 }} '''Jay Disbrow''' var en ame...")
(forskel) ←Ældre version | se nuværende udgave (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til:navigering, søgning
Jaydisbrow.jpg
Jay E. Disbrow
Født:

16. marts 1926

Død:

2. maj 2017

Jay Disbrow var en amerikansk tegneserieskaber.

Disbrow besluttede sig allerede som barn for, at han ville være tegneserietegner. Han har sagt, at det var på grund af Alex Raymonds Flash Gordon, og han har angivet Harold Foster og Burne Hogarth som to af hans andre store inspirationskilder. Som teenager gik han rundt fra forlag til forlag, men han havde svært ved at finde nogen, der ville udgive hans arbejde. I 1950 stødte han endelig ind i Jerry Iger fra Iger Studios, og han blev ansat som inker og fik en mere formel træning i at skabe tegneserier. Han inkede for Iger i et år, hvorefter han som freelance tegnede og skrev for forskellige forlag blandt andet L. B. Coles Star Publications. Med indførelsen af Comics Code Authority forlod Disbrow tegneserieforlagene og arbejdede fra midt-50'erne til sidst i 70'erne for staten som teknisk illustrator. Herefter begyndte han igen at lave tegneserier blandt andet Valgar Gunnar of Gyro. I 2000-2005 skabte han onlinetegneserien Aroc of Zenith.

Jay Disbrow er mest kendt for hans gyser historier, der oprindeligt blev udgivet i suspekte amerikanske pre-code horror blade i 1952-54. Bladene havde navne som Ghostly Weird Tales, Spook og Mysterious Adventures, og mange kom fra forlaget Star Publications. Den helt store spiller på horror marked i de år var jo EC Comics, men store EC navne som Joe Kubert, Frank Frazetta og Wallace Wood tegnede også i Stars udgivelser, så forlaget har utvivlsomt haft et massivt potentiale. Desværre var Star et af de forlag, der måtte dreje nøglen om som følge af 50'ernes hetz mod tegneserier. I januar 2017 udgav IDW en samling af Disbrows gyserhistorier i Jay Disbrow's Monster Invasion.


Litteratur