ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Kloro og de sorte rotter

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
Seriel rækkefølge Ingen spegepølse til Salamis »
 
 

Kloro og de sorte rotter.jpg

Kloro 1
Forfatter: Raymond Macherot
Tegner: Raymond Macherot
Originaltitel: Chlorophylle contre les rats noirs
Originaludgave: 1956: Le Lombard

Danske udgaver:

Oversat og håndtekstet af Freddy Milton.

Første del af serien om den lille havesyvsover Kloro og hans venner i en lille dal.
Albummet indeholder to historier: Kloro og de sorte rotter og Kloro og konspiratorerne (titel frit oversat).

Resumé

Kloro og de sorte rotter (Chlorophylle contre les rats noirs)

  • Da den gamle mølle bliver revet ned, må de beboende sorte rotter finde et nyt sted at bo. Anført af deres leder, Storeslem, overrender de dalen, og sætter området under deres magt.
    Kloro bor alene på en lille ø i en sø midt i dalen, og han vil ikke bare lade stå til, mens rotterne tager over. Sammen med sine venner, odderen Luffe, kaninen Mimmer og ravnen Raps, tager han kampen op med Storeslem, og håner ham grusomt, hvilket hurtigt gør ham til Storeslems personlige fjende nr. 1. Med hele dalen underlagt Storeslems regime, og Storeslems horder af rotter efter sig, bliver det til en hård kamp i den lille dal.

Kloro og konspiratorerne (Chlorophylle et les conspirateurs)

  • Med Storeslem endelig fanget, tegner det til at blive fredeligt igen i dalen. Men Kloro kommer på sporet af en gruppe konspiratorer der planlægger at befri Storeslem. I forsøget på at stoppe dem, bliver Kloro selv fanget, og han har ikke mulighed for at advare sine venner. Storeslem selv får dog også en slem overraskelse, da det går op for ham hvem hans befriere er, og hvad de vil.