Kloro

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til: Navigation, Søgning
Kloro giver Storeslem, hvad han fortjener

Kloro (Chlorophylle) er en belgisk dyrefabel, skabt af Raymond Macherot i 1954. Det var den første serie, Macherot skabte. Serien kørte først som føljeton i seriemagasinet Tintin, og blev siden udgivet på albumform fra 1956 og nød udmærket popularitet. Det blev til otte historier tegnet af Macherot selv, hvorefter serien blev overdraget til andre tegnere, bl.a. Dupa og senest Walli. Efter Macherot har både Bob de Groot og Greg skrevet historierne.

Historie

Musene Kloro og hans ven Minimum er hovedpersonerne i denne dyrefabel. Kloro er en lille snarrådig havesyvsover, der som regel agerer detektiv på forskellige sager blandt de lokale dyr. Historierne er sammenhængende - hvert album fortsætter, hvor det forrige slap - og fra album nr. 3 tager historien en ny drejning, da Kloro og Minimum strander på en ø, hvor dyrene lever i et mere menneskelignende og "civiliseret" samfund, med alt hvad det indebærer. Her begynder den såkaldte Fabeland (Croquefredouille) trilogi, hvor Kloro og Minimum tillærer sig menneskelige skikke og normer, som de sidenhen bringer med sig, da de vender tilbage til deres egen egn.

Persongalleri

  • Kloro
Kloro er en lille havesyvsover, der bor på en ø i en sø i den lille dal. Han er snarrådig, finder sig ikke i noget og har lidt af et temperament. Da Storeslem overtager den lille dal, han bor i, tager han kampen op, og har siden da været Storeslems ærkefjende.
  • Minimum
Musen Minimum er Kloros bedste ven. Minimum bor på en nærliggende gård, han er lidt af en sanger, og bestemt en livsnyder. Han trækkes som regel kun modvilligt med i Kloros oplevelser. Minimum optræder først i historie nr. 2, Kloro og konspiratorerne, der er trykt i album nr. 1, Kloro og de sorte rotter.
  • Luffe/Torpedo
Den hårdtslående odder Torpedo er en af Kloros nærmeste venner. Hendes styrke og fart har hjulpet Kloro ud af mange kniber igennem deres eventyr sammen. I album nr. 1 går hun under navnet "Luffe", men det ændres i de efterfølgende album til "Torpedo".
  • Mimmer
En kanin, Kloro lærte at kende i album nr. 1, da Mimmer lod Kloro og Torpedo skjule sig for de sorte rotter i sit brombærkrat.
  • Strit
Et pindsvin, ven af Kloro
  • Raps
En ravn, først ven af Mimmer
  • Kong Musselin
Musen Musselin er Fabelands konge. Da Kloro redder Fabeland fra Storeslems onde planer, bliver han og Minimum kongens personlige venner.
  • Storeslem
Den sorte rotte Storeslem er Kloros ærkefjende fra allerførste færd. Han er skrupelløs og magtbegærlig, og skyr ingen midler for at tilrane sig magten hvor som helst han befinder sig. Efter at Kloro satte sig op mod ham i album nr. 1, har han hadet Kloro som pesten, og vil gøre alt for at slå Kloro ihjel. Han er klog og udspekuleret, og er ikke bleg for at benytte sig af menneskenes våben og værktøjer.

Baggrund

Serien er bemærkelsesværdig for den skarpe samfundsskildring Macherot lægger for dagen - for selvom dyrene er karikerede og kan tale, lever de også i et barsk og realistisk samfund, hvor de store dyr spiser de mindre, og hver dag er en kamp for livet. Flere dyr må lade livet igennem serien, som ofre for forskellige rovdyr. I begyndelsen af serien foregår handlingen rent på dyrerigets præmisser, men der bliver hurtigt introduceret brug af menneskelige genstande og i følge deraf også mere menneskelige motiver. Kloro og Minimum kommer senere til Fabeland og bliver her introduceret for et højtudviklet dyresamfund, hvor dyrene bærer tøj, bor i huse og kører i biler. Men også her rammer Macherots samfundsskildring perfekt: det civiliserede samfund er truet af lystmordere, drukkenbolte, korruption og magtbegær. Personificeringen af alt dette er Kloros udspekulerede ærkefjende, rotten Storeslem, der flere gange truer freden i de små samfund.

Den stærke samfundsskildring i serien var måske noget af det, der afholdt Macherots udgiver, Le Lombard, fra at udgive et par af historierne (Kloro og fribytterne, Kloro og skyggen) i reel albumform før starten af 80'erne, omtrent 20 år efter de blev tegnet [1]. Macherot bragte denne type samfundsskildring videre i sine andre dyreserier, nemlig Sibyline og Katnap.

Album i serien

Den franske nummerering er angivet i parentes. Kronologien i serien er dog en smule skæv, da de to album Kloro og fribytterne (14) samt Kloro og Skyggen (15) ikke blev udgivet i albumform før engang i starten af 1980'erne, trods det faktum at de blev tegnet i slutningen af 50'erne. Derfor har disse album fået nummer 14 og 15. Før albumudgivelsen var historierne kun blevet trykt i det belgiske tegneseriemagasin Tintin.

  1. Kloro og de sorte rotter (1)
  2. Ingen spegepølse til Salamis (3)
  3. Kloro og fribytterne (14)
  4. Kloro og skyggen (15)
  5. Kloro vender hjem (4)
  6. Storeslem tager revanche (5)
  7. Kloro kommer til undsætning (8)

Kronologisk rækkefølge

Forfatter / tegner angivet i parentes. Danske udgivelser i fed skrift

  1. Kloro og de sorte rotter (Macherot, 1956)
  2. Kloro og konspiratorerne (Macherot, 1956)
  3. Ingen spegepølse til Salamis (Macherot, 1957)
  1. Kloro og fribytterne (Macherot, 1957) (oprindeligt udgivet i seriemagasinet Tintin, senere i albumform i 1980)
  2. Kloro og skyggen (Macherot, 1958) (oprindeligt udgivet i seriemagasinet Tintin, senere i albumform i 1981)
  1. Kloro vender hjem (Macherot, 1961)
  2. Storeslem tager revanche (Macherot, 1964)
  3. Chlorophylle et les loirs cosmonautes (Hubuc / Guilmard, 1970)
  4. Den lækkersultne fritte (Macherot, 1970)
  5. Kloro kommer til undsætning (Macherot, 1971)
  6. Les gens du voyage (Hubuc / Guilmard, 1972)
  7. Chlorophylle et le grand exode (Greg / Dupa, 1973)
  8. L'île empoisonnée (Hubuc / Guilmard, 1974)
  1. Panique au petit bois (Greg / Dupa, 1974)
  2. Et les yeux noirs (De Groot / Dupa, 1977)
  3. Faits divers (De Groot / Dupa, 1985)
  4. Les bouseux (De Groot / Dupa, 1986)
  5. Barrages (De Groot / Walli, 1986)
  6. Les trois mercenaires (De Bom / Walli, 1987)
  7. Le testament d'Anthracite (De Bom / Walli, 1988)
  8. Le combat des mages (De Bom / Walli, 1989)

Forsider

Eksterne links

Referencer

  1. Fra afsnittet "The Tintin years" på Wikipedia