Onkel Joakims lykkemønt
Onkel Joakims lykkemønt hører vi første gang om i Carl Barks' historie Pengekvaler fra 1953. Siden er den blevet fast inventar i historierne om onkel Joakim og måske især de historier, hvor Hexia de Trick forsøger at stjæle den for at få samme evne som kong Midas: At lave alting om til guld.
Efter Carl Barks har adskillige andre skabere brugt mønten i deres historier.
Hvordan Joakim tjente sin mønt
Don Rosa fortæller i Den sidste von And, hvordan han forestiller sig at den skotske ælling kommer til at tjene en fremmed mønt (amerikansk/dansk) som skopudser. Det var i virkeligheden hans far, der havde arrangeret det, sådan at Joakim skulle pudse en grøftegravers meget beskidte støvler og tjene en udenlandsk mønt. I den danske oversættelse hedder grøftegraveren McSennep.
Lykkemønter
På originalsproget er lykkeskillingen en dime, altså en ticent. På dansk er det en femogtyveøre.
Der findes forskellige udgaver af mønter, som skal forestille Joakims lykkemønt.
|
Mønt vedlagt Lommeanden nr. 10 i 1994. Da den lignede en gangbar tikrone for |
|
Mønt udsendt til abonnenter af det norske og svenske Carl Barks' Samlede Værker, |
