ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Den sidste von And

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
« Tilbage til fortiden Her er dit liv, Joakim, kapitel 1 Mississippiflodens konge »
« Tilbage til fortiden Don Rosas Disney-historie nr. 37 Mississippiflodens konge »


 

HEDL 01.jpg

Her er dit liv, Joakim 1
Forfatter: Don Rosa
Tegner: Don Rosa
Originaltitel: The Last of the Clan McDuck
Originaludgave: 10. august 1992 i tillæg til Anders And & Co. nr. 33
Format: 15 sider (?) farver

Danske udgaver:

Med Don Rosas egne ord


    HEDL oval 01.png

 

Det gælder både for denne som for andre historier i serien, at den endelige version er noget andet end det første udkast. Min oprindelige ide var at lade historien starte i år 400 med belejringen af Hadrians mur og vise, at det var en MacAhnd (gammel gælisk form for MacAnd), som jog romerne væk og grundlagde Skotland. Så fortsatte jeg med af følge MacAnd (som senere fik adelsnavnet von And) op gennem århundreder og påvise, at der stod en nærig MacAnd bag samtlige historiske begivenheder i Skotland. Men min redaktør Byron Erickson sagde, at det her ikke var en historie om familien von And, men om en bestemt von And, og at jeg burde holde mig til hans liv. Han tillod mig dog af nævne de von And-forfædre, som Carl Barks havde beskrevet, så jeg kunne fuldføre den opgave, jeg havde sat mig for med hensyn til at omtale hver eneste "barksianske kendsgerning", der nogensinde var dukket op i en tegnet historie om Joakims liv og baggrund. Så jeg strøg de første 7 sider i manuskriptet (der alle handlede om MacAnd/von And-familiens historie), og udfyldte hullet ved at uddybe det tiloversblevne.

Jeg mener, det var Byron Erickson der ligeledes foreslog, at jeg skulle indlede hver historie med en side fra en scrapbog, hvilket var endnu en at hans fremragende ideer. Jeg synes, det giver historien et mere overbevisende præg af at være fortællinger om fortidige begivenheder - ufortalte beretninger om en stor and. Jeg bruger denne ide frem til kapitel 11, hvor splashruden viser Andrea lægge scrapbogen væk, fordi hun har mistet troen på sin storebror. Som følge deraf er der ingen splashrude i kapitel 12. den er blevet afløst af det, der har erstattet alt andet i Joakims liv på det tidspunkt: PENGE. Den første "barksianske kendsgerning", som jeg bruger i kapitel 1, er eksistensen af Joakims to søstre, Hortensia og Andrea. Dem har jeg fra et andefamiliestamtræ, som Barks lavede i 1950'erne til eget brug. I et senere kapitel vil man se, hvilken søster der ender med at blive mor til Anders And. De fleste af de omtalte von And-forfædre er hentet i Barks' Det gamle slots hemmelighed, en uudtømmelig kilde til oplysninger om familien von Ands historie, der kunne ses første gang i bladet Four Color #189. Vaskerville-klanen og deres hund kommer fra Vaskervilles hund" (hvad ellers?)

Jeg betragter enver Joakim-historie, som ikke er skrevet af Barks, som apokryf. Men i bladet Uncle Scrooge #50 var der en historie tegnet af Tony Strobl, som viste en ung Joakim tjene sin første 25-øre ved at pudse en grøftegravers støvler. Det forekom mig som en aldeles logisk beskæftigelse for en ung fattig and fra Glasgow, så denne ene gang tillod jeg mig at medtage en ikke-barksiansk "kendsgerning". I en anden historie "Sengesorger", som blev tegnet men ikke skrevet af Carl Barks, så man en ung Joakim pudse sko. Jeg kopierede nogle af tegningerne fra denne historie, men ignorerede den fjollede handling. Den kendsgerning, at Joakim samlede og solgte brænde til de rige byboer blev nævnt i Den gyldne flod. Noget jeg havde medtaget i den originale version af mit manuskript, er, at Joakims bedstefar var en minearbejder. Det stammer fra Vaskervilles hund, hvor Joakim fortæller sine nevøer at "Min bedstefar gik med kasket, for han var minearbejder!". Onkel Joakims onkel Annibal er hentet i Den sunkne floddamper. Og onkel Jakob nævnes i Jul i Pengeløse. Hvad de to familieklenodier angår, så nævnes guldtænderne i Onkel Joakim må betale en gammel gæld. Og uret nævnes i Arvestykket. Det magiske timeglas er den historie der antyder, at Joakim kom til Amerika som dæksdreng på et kvægskib (i de hidtil udgivne danske udgivelser var han "En grøn knægt på en fragtbåd"). Imidlertid valgte jeg at ignorere et magisk timeglas som basis for Joakim von Ands formue, fordi han, som vi alle ved, tjente sine penge ved hårdt arbejde! Der var en meget tidligt skrevet historie med Joakim, skrevet før Carl Barks besluttede af gøre ham til indbegrebet af en hjemmelavet and. Der er faktisk kun få "barsksianske kendsgerninger", som jeg valgte eller blev tvunget til af ignorere, da jeg lavede denne serie - Barks' anderunivers var ikke planlagt på forhånd, men hænger alligevel ganske godt sammen. Jeg vil nævne de "falske fakta", som jeg har ignoreret, efterhånden som vi kommer til dem.

Resumé

Denne historie giver et indblik i Joakims dage som en 10-årig ælling i Glasgow. Den fortæller om, hvordan han tjente sin første femogtyveøre og om hvordan han tjente sine første penge ved at sælge brænde. I historien møder Joakim også sin forfader McUakkson von And på sine forfædres gamle slot og det er ham der foreslår Joakim at rejse til Amerika, mulighedernes land, og arbejde for sin onkel Annibal, der ejer en flodbåd på Mississippi-floden.

Trivia

Tegningen af von And-klanens slot indvendig er stærkt inspireret af Prins Valiant.

Det viste billede er fra albummet Romermuren.

Valiant slot.jpg Her er dit slot.jpg

Fingerpeg til D.U.C.K-spottere

D.U.C.K dedikation er i splashruden skrevet på et af fotografierne i scrapbogen

Udgaver

Eksterne links