Abdallah er en bifigur i serien Tintin.
Han er en møgforkælet og vanartet unge, søn af emir Ben Kalish Ezab. Han viser sig i Landet med det sorte guld, hvor dr. Müller tager ham som gidsel, og hans uartige opførsel er flere gange ved at forpurre Tintins forsøg på at redde ham og får kaptajn Haddock til at give ham en endefuld.
Abdallah dukker op igen i Koks i lasten, hvor hans far har sendt ham til Møllenborg for at beskytte ham mod revolutionen. Dér gør han livet surt for Haddock og hans husfæller.
Abdallah er altid i besiddelse af kanonslag og andre spøg- og skæmtartikler som nysepulver, kløpulver, vandpistoler osv.
Abdallah har forbillede i Faisal 2. af Irak, der blev konge af Irak som treårig, da hans far døde i en automobilulykke. Hergé benyttede billeder af den seksårige Faisal som inspiration til Abdallah.
Tintin | Terry | Haddock | Tournesol | Dupond og Dupont | Nestor | Bianca Castafiore | Max Bjævermose | Alcazar | Abdallah | Lazlo Carreidas | Tchang | Rastapopoulos | Müller | Allan | Irma | Zorino