Adolf Hitler
Adolf Hitler | |
---|---|
Født: |
20. april 1889 |
Død: |
30. april 1945 |
Østrigeren Adolf Hitler var Tysklands diktator 1933-1945. Han vandt magten i Tyskland gennem sit nationalsocialistiske parti. Tysklands annektering af Østrig og invasion af Tjekkiet og især Polen under Hitlers ledelse var en af anstødsstenene til Anden Verdenskrig. Hitlers meritter inkluderer også omfattende forfølgelser af bl.a. jøder, sigøjnere, homoseksuelle og kommunister. Dette kostede millioner af mennesker livet, heraf omkring 6 mill. jøder.
Hitler begik selvmord kort før krigens slutning. Imidlertid er der stadig den dag i dag tvivl om hvorvidt hans lig rent faktisk er fundet. Dette, ligesom muligheden for at genskabe føreren via videnskabelige teknikker, har ofte været inspiration til historier indenfor film, romaner og tegneserier.
Indhold
Adolf Hitler i tegneserier
Udgivet på dansk
- Walter Moers' satiriske Adolf har en mandsling til hovedperson med klare Hitler-træk.
- En historie med Steve Roper og Mike Nomad i Seriemagasinet omhandler en gruppe nynazister som afventer Adolf Hitlers tilbagekomst fra Sydamerika. Om der er tale om den tidligere fører forbliver dog uvist, da hans fly eksploderer inden ankomsten.
- I Han, hun og Adolf bortføres Hitler som otteårig i et forsøg på at forhindre, at han udløser Anden Verdenskrig.
Ikke udgivet på dansk
- I den japanske tegneserietegner Osamu Tezukas Adolf er Hitler en af de tre personer med fornavnet Adolf, der giver tegneserien sit navn.
- I den satiriske nettegneserie Stalin vs. Hitler optræder Adolf Hitler som en dr. Strange-lignende superhelt.
- New Adventures of Adolf Hitler af Grant Morrison og Steve Yeowell handler om Adolf Hitler bosat i Liverpool.
- I X-Men bruger Charles Xavier muligheden for at kunne slå Hitler ihjel for at forhindre det tredje rige som et tankeeksperiment overfor Magneto. Den moralske udfordring ligger i, at hvis man er rede til at slå Hitler ihjel, ville man så også være rede til at slå hans forældre eller eventuelt bedsteforældre ihjel. Temaet dukker også op i Exiles, hvor gruppens indgreb i tid og rum sammenlignes med at forhindre det tredje rige ved at fjerne Hitler.
- Chasing Hitler er en tegneserie, hvor Hitler slipper ud af Tyskland i slutningen af 2. Verdenskrig, og vi følger to soldater, der vil ofre alt for at fange historiens største skurk.
- Son of Hitler foregår i Europa i 1944 og handler om Hitlers ukendte søn, og hvordan han fik afgørende indflydelse på afslutningen af 2. Verdenskrig.
- Über er en historie i en alternativ virkelighed, hvor Tyskland i 1945 udvikler supersoldater med overmenneskelige egenskaber. Blandt flere historiske figurer optræder også Hitler og Churchill i historien.
- I Exmortis finder nazisterne dr. Victor Frankensteins dagbog, som Hitler bruger til at opbygge en hær af zombiesoldater.
Billedeksempler
Forsider
Adolf Hitler i film og TV-serier baseret på tegneserier
I et afsnit i sæson to af serien Wonder Woman forpurrer Wonder Woman et forsøg på at genskabe det tredje rige, startende med at genoplive Adolf Hitler.