ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Barack Obama

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
Barak Obama.jpg
Barack Hussein Obama
Født:

4. august 1961 i Honolulu, Hawaii

Barack Hussein Obama II er amerikansk politiker og blev indsat som USA's 44. præsident den 20. januar 2009.

I sin valgkamp brugte Obama flere gange Superman som metafor, blandt andet i en såkaldt "roast" sammen med sin modkandidat John McCain hvor han humoristisk bemærkede at han ikke var født på planeten Krypton.

Under Obamas valgkamp cirkulerede flere billeder af Obama i samme positur som Superman der er ved at skifte fra Clark Kent til Superman.

Efter valget er det kommet frem at Obama har været tegneserielæser gennem mange år. Specielt nævnes at han har samlet Spider-Man og Conan. Dette førte til flere artikler om hvad han eventuelt har lært af de to serier, såvel som en satire over at Obamas politiske rådgivere muligvis ikke ville forstå referencerne til tegneserier og anden populærkultur.

Obama har flere gange været på forsiden af det populære tegneseriemagasin Wizard, senest i forbindelse med at familien Obamas hund Bo skulle optræde i Marvels serie "Lockjaw and the pet avengers" hvor en række af Marvel-universets kæledyr forsøger at redde verden.

Obama i The Amazing Spider-Man

Obama og Spiderman dollar.jpg

Allerede kort efter at Obama blev valgt til præsident var Marvels øverste chef Joe Quesada hurtigt ude med sammen med Stephen Colbert at udlove et signeret eksemplar af Spider-Man hvis Obama ville optræde i programmet "The Colbert Report". Colbert havde selv optrådt som præsidentkandidat i den sideløbende valgkamp i Marvels univers.

I The Amazing Spider-Man nr. 583, udgivet den 14. januar 2009, er der en fem siders historie med Obama, hvor Spider-Man sikrer ceremonien, da Obama bliver indsat. Obama optræder desuden på omslaget, hvilket gav en del presseomtale af hæftet. Ifølge presseomtalen var Obama en ivrig læser af Spider-Man som dreng.

I rigtig amerikansk stil er der udgivet mindst 5 forskellige udgaver af hæftet med små forskelle i forsidebilledet, samt en udgave uden Obama på forsiden.

Tegneserieforretninger annoncerede hæftet allerede inden de vidste, hvordan omslaget ville komme til at se ud. Nogle af forretningerne gættede selv på omslag i stil med det viste.

Amaz. Spider-Man #583, 5. opl.
Amaz. Spider-Man #583, 3. opl.
Forsidegæt fra annonce

Obama i Savage Dragon

Savage Dragon #137

Erik Larsen lod Obama optræde i sin serie allerede mens valgkampen stadig stod på. Dette fik ham til efterfølgende at lange ud efter Marvel da de lod Obama optræde i Spider-Man. Redaktør Steve Wacker forsvarede sig dog med at Marvel har en lang tradition for at lade eksistrende præsidenter optræde i deres serier.

Barack the Barbarian

En af de forlag som bemærkede præsidentens fascination af Conan var Devil's Due Publishing som efterfølgende udgav den satiriske "Barack the Barbarian". Serien er skrevet af Larry Hama og har blandt de medvirkende personer også satiriske henvisninger til den tidligere vicepræsident-kandidat Sarah Palin og den konservative kommentator Ann Coulter.

Eksempler på seriens indhold kan blandt andet ses i denne artikel i forbindelse med seriens annoncering og på på forlagets egen hjemmeside.

Obama i sin egen tegneserie

Barak Obama Presidential material.jpg
Barak Obama The road to the white house.jpg
Michelle Obama.jpg

Under valgkampen udgav forlaget IDW en tegneserie om begge de to kandidater. Hæftet med Obama måtte igennem flere genoptryk efter valgsejren. Tegneserien om Obama er siden blevet suppleret med en tilsvarende tegneserie om hans hustru Michelle Obama.