Diskussion:Hunden Attila
Ændringer
Jeg forstår ikke dine nylige ændringer. Hvad mener du med "den oprindelige serie"; er serien ved at blive genoplivet? Og hvad mener du med at "Bak et Flak" er "et nyt album [...], som blev illustreret af Didgé"? Mordru (diskussion) 2. nov 2018, 15:19 (CET)
Som det står i teksten, udkom Deribs historier mellem 1967 og 1987. Serien lå så stille i hele 23 år, før album nr. 5 blev udgivet i 2010.
(Benadikt, husk at signere dine indlæg.)
Nej, Deribs historier kom i Spirou-bladet fra 1967 til 1973. (Og i albumform fra 1969 til 1974.) Ifølge http://www.kaukapedia.com/index.php/Maurice_Rosy var Derib udset til at illustrere manuskriptet til "Bak et Flak", men i 1973 havde Derib åbenbart fået nok af Kornblum og forlod serien. Dét efterlod "Bak et Flak" uden en tegner. I 1982 tegnede Didgé så historien, men den blev først bragt i Spirou-bladet i 1987... og kom først som album (fra et lille forlag) i 2010. Efter min mening gør dét "Bak et Flak" til en del af den oprindelige (og eneste) serie. Mordru (diskussion) 2. nov 2018, 15:47 (CET)
Ja, jeg blandede en del oplysninger om årstal sammen (bl.a var oplysningerne om originaludgaven af Bak et Flak étonnent Attila forkert angivet til 2010 i artiklen).
Jeg har ikke set "Bak et Flak", men at den er tegnet i 1982 og først udkommer i Spirou i 1987, og at Dupuis, som havde rettighederne til serien, helt fravælger at udgive den som album, giver en række hentydninger til dens kvalitet. At Maurice & Maurice havde udset sig Derib til at tegne historien nyttede jo ikke meget, når de (eller den sidste af dem) havde jaget ham bort fra serien. Benadikt (diskussion) 2. nov 2018, 23:45 (CET)
- Du har ret i, at "... den oprindelige serie, tegnet af Derib..." kan opfattes som mindre neutralt end "... alle Deribs Attila-historier ..." Benadikt (diskussion) 2. nov 2018, 23:51 (CET)
"Album i serien" og "Oversigt"
Når man har afsnittet "Oversigt" med den detaljerede oversigt i tabelform, så kan det synes unødvendigt med afsnittet "Album i serien". Jeg har faktisk selv overvejet, om vi skulle fjerne "Album i serien". Men så vidt jeg husker, var der nogle brugere, der gerne ville beholde den. Den giver et hurtigt overblik over, hvad der er udgivet på dansk og evt. på de andre skandinaviske sprog. Benadikt (diskussion) 3. nov 2018, 00:03 (CET)