ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Williams Forlag

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
Williams Forlag.jpg
Williams.jpg
Williams IK.jpg

Williams Forlag og Forlaget Illustrerede Klassikere har udgivet en lang række tegneserier igennem tiden, bl.a. Illustrerede Klassikere 1955-1977, Eventyrserien 1957-1967, Buffalo Bill 1970-1972 samt diverse fransk-belgiske tegneserier såsom Doktor Pind og Gammelpot op igennem halvfjerdserne og firserne.

Forlaget stod også for de danske udgivelser af Marvel i de tidlige halvfjerdsere, blandt andet Dæmonen, Edderkoppen m.fl., samt DC Comics' Batman 1969-1974 og Superman 1969-1978 for blot at nævne nogle få.

Da forlaget ikke altid holdt sig til kontinuiteten i de amerikanske superhelteblade, kunne det for nye læsere være svært at finde ud af handlingen. Først med den senere udgivelse på Interpresse under redaktion af Morten Søndergård blev der ryddet op i kontinuiteten.

Historie

Annonce for forlagets serier

Forlaget Illustrerede Klassikere, forkortet Forlaget I.K. A/S, blev grundlagt af journalist Stig Jensen i 1955 for at udgive bladserien Illustrerede Klassikere. Frem til 1977 udgav forlaget 227 ordinære numre foruden 11 tykkere ekstranumre.

De første år udgav forlaget også serier under forlagsnavnet International Productions.

Omkring 1970 solgte den aldrende ejer forlaget til den store amerikanske mediekoncern Warner Brothers, og efteråret 1971 skiftede forlaget navn til det mere internationalt klingende Williams Forlag. Warner havde allerede etableret sig på det europæiske marked med en række forlag af samme navn, men salget gik ikke som planlagt.

I 1976 købte Arne Stenby forlaget og gjorde det til en underafdeling af Interpresse. Williams fortsatte sine udgivelser nogle år endnu.

Udgivelser

Se kategorien Williams Forlag.