Heavy Metal
Amerikansk tegneseriemagasin.
Heavy Metal startede ud som et amerikansk sidestykke til Metal Hurlant. Indholdet var især serier indenfor science fiction og fantasy, i nogle tilfælde med et kraftigt filosofisk indhold, som for eksempel Moebius og serien Major Grubert.
Flere konkurrenter forsøgte sig med et lignende format, for eksempel Epic.
I 1984 forsøgte Interpresse sig med et tilsvarende dansk magasin med titlen Total Metal. En svensk udgave, Tung metall, holdt lidt længere end den danske.
Bladets form blev også fulgt i den efterfølgende film af samme navn, som indeholder en række korte historier med underlægning af en række af datidens store navne indenfor musikgenren heavy metal. Flere steder undervejs i historierne dukker en kugle kaldet Loc-Nar op som en ond kraft.
I 2000 blev den oprindelige film fulgt op med "Heavy Metal 2000" som modsat den oprindelige film har en lang sammenhændende historie. Udgangspunktet er de minearbejdere som finder Loc-Nar i den første film. Den ene forsøger at skaffe sig udødelighed. I sit forsøg udrydder han indbyggerne på F.A.K.K.² på nær kvinden Julie som resten af filmen forsøger at stoppe ham.
Filmen har blandt andet Michael Ironside og Billy Idol til at lægge stemme til figurerne, men huskes nok mest for Julie Strain som både har lagt stemme til og stået model til Julie.
Eksterne links
Heavy Metals officielle hjemmeside
Heavy Metal Magazine Fan Page