Jagten på tidsfuglen
Indhold
Lidt om serien
Fantasyserien Jagten på tidsfuglen (La quête de l'oiseau du temps) er skrevet af Serge Le Tendre og oprindeligt tegnet af Régis Loisel; siden er den overtaget af andre tegnere. Loisel tegnede de første 4 album i 1983-1987, og serien holdt pause indtil 1998, hvor den blev taget op og fortsat af tegnerne Lidwine (album 5), Mohamed Aouamri (album 6), Vincent Mallié (album 7-8) og David Etien (album 9-11).
I bind 5 af Jagten på tidsfuglen (Javin) indledtes en cyklus på otte bind (bind 5-12, der i originaludgaven nummereres 1-8 under titlen "Før jagten"), som kronologisk udspiller sig før den firebindscyklus, der udgøres af bind 1-4.
Le Tendre og Loisel planlægger at afslutte serien med en 3. cyklus, der foregår efter bind 1-4.
Danske udgivelser
Interpresse udgav først album nr. 1-2 under serietitlen Troldkvindens datter i 1983-84, siden album nr. 1-4 under en ny serietitel, Jagten på tidsfuglen. Carlsen Comics overtog serien og genoptrykte album nr. 1-4 og har udgivet album nr. 5 i 1998. I 2010 genoptog Cobolt serien med udgivelsen af nr. 6-8. I 2020 overtog Faraos Cigarer serien.
Forlaget Kazoom! har udgivet en indbundet samleudgave af nr. 1-4 i 1997. Forlaget Faraos Cigarer udgav ligeledes en samlet udgave af album 1-4 i 2020. I 2023 blev album 5-8 samlet i to bind.
Album i serien
- Ramors konkylie
- De glemtes tempel
- Rigaen
- Redens vogter
- Javin
- Gudernes magiske bog
- Rigaens vej
- Ridder Bragon
- I fjendens vold
- Kryll
- Blodfrøet
Samlede udgaver
- Jagten på tidsfuglen – Den samlede udgave (Album 1-4)
- Jagten på tidsfuglen – Samlebind 2 (Album 5-6)
- Jagten på tidsfuglen – Samlebind 3 (Album 7-8)