ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Jerry Spring

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
Jerry Spring.jpg


Jerry Spring logo.jpg



Jerry Spring er en westernserie skabt i 1954 af Jijé til magasinet Spirou. Seriens hovedperson, Jerry Spring, og dennes trofaste mexikanske følgesvend, Pancho, løser problemer i det amerikanske vilde vesten. Jerry Spring er en humanistisk indstillet cowboy, der ikke tøver med at bekæmpe udertrykkkelse af f.eks. indianere og farvede.

De fleste historier er skrevet af Philip eller Jijé, men Maurice Rosy, Jacques Lob, René Goscinny og Jean Acquaviva har hver skrevet 1-2 episoder.

Serien blev videreført med et enkelt album i 1990, skrevet af Jean-Pierre Festin og tegnet af Franz Drappier.

Jean Giraud stod i lære hos Jijé og rentegnede albummet Vejen til Coronado med flot resultat. Og det var på Jijés anbefaling, at Giraud blev valgt til at tegne Charliers serie Fort Navajo, der senere skiftede titel til Løjtnant Blueberry. Jerry Spring regnes derfor som en forløber for den kendte westernserie.

Danske udgaver

Jijés sidste tre albumhistorier fra 1974-1977, alle skrevet af hans søn Philip, blev 1976-1988 udgivet som album på dansk, først et nummer i Karat-serien i sort-hvid og siden to album i farver. 1981-1983 blev fire albumhistorier og to kortere historier udgivet i seriebladet Cactus Western.

Foråret 2012 udgav Fahrenheit så bogen Jerry Spring komplet 1 med de første 4 albumhistorier i flot reproduktion i sort-hvid. Bogen er efter fransk model, Jerry Spring - L'intégrale. Sommeren 2014 udkom Jerry Spring komplet 2. Bog 3 og 4 udkom sommeren 2020, og nu findes alle Jijés Jerry Spring-historier på dansk.

Oversigt

I nedenstående oversigt står historierne i kronologisk orden. Endvidere ses, hvilke fransk-belgiske album, de findes i, samt hvilke danske udgaver, der findes.

De første 15 belgiske album indeholder de første 19 historier i kronologisk orden. Siden holder albumserien en lang pause, og da den starter igen, kommer der først 4 dobbeltalbum i overstørrelse, delvis med uudgivne historier, delvis med genoptryk. Derefter fortsætter den ordinære albumserie fra nr. 16, men ikke i kronologisk orden.

Jijés historier er genudgivet komplet og kronologisk i bogserien Jerry Spring - L'intégrale (Jerry Spring komplet) i fem bind, hvoraf de første fire bind er udgivet på dansk (pr. juli 2020).

Bogudgaven og dobbeltalbummene er i sort-hvid, som Jijé tegnede dem. De fransk-belgiske standardalbum er i farver.

Jerry Spring – oversigt
Nr.   År Forf. / tegn. Original titel på historie Belgiske albumudgaver Antal
sider
Danske titler og udgaver Bog
  1 1954 Jije / Jijé Jerry Spring 1: Golden Creek, 1955 D1, 1974   44 Golden Creek (K1), Duellen (CW1) Bog 1
  2 1954 Rosy / Jijé Le splendide cavalier 2: Yucca Ranch, 1955   44 Yucca Ranch (K1)
  3 1955 Jijé / Jijé Le visage pâle 3: Lune d'argent, 1956 D2, 1974   44 Sølvmåne (K1)
  4 1955 Jijé / Jijé La révolution méxicaine 4: Trafic d'armes, 1957 D3, 1975   44 Våbensmuglerne (K1)
  5 1955 Jijé / Jijé La passe des indiens 5: La passe des indiens, 1957 D4, 1975   44 Indianerpasset (CW9, K2) Bog 2
  6 1956 Jijé / Jijé La piste du grand nord 6: La piste du grand nord, 1958   24 Sporet fører mod nord (K2)
  7 1956 Gosc. & Jijé/Jijé L'or du vieux Lender   20 Gamle Lenders guld (K2)
  8 1956 Jijé / Jijé Le ranch de la malchance 7: Le ranch de la malchance, 1959   16 Ulykkesranchen (K2)
  9 1957 Jijé / Jijé Enquête à San Juan   21 Forhør i San Juan (K2), Lokkeduen (CW5)
10 1957 Jijé / Jijé Le testament de l'oncle Tom     8 Onkel Toms testamente (K2)
11 1957 Acquaviva / Jijé Les 3 barbus de Sonoyta 8: Les 3 barbus de Sonoyta, 1959   44 De tre skæggede fra Sonoyta (K2)
12 1958 Philip / Jijé Fort Red Stone 9: Fort Red Stone, 1960   44 Fort Red Stone (K3) Bog 3
13 1960 Philip / Jijé Le maître de la sierra 10: Le maître de la sierra, 1960   44 Sierraens herre (K3)
14 1961 Philip/Jijé & Gir La route de Coronado 11: La route de Coronado, 1962   44 Vejen til Coronado (K3)
15 1962 Jijé / Jijé El Zopiloté 12: El Zopiloté, 1964   44 El zopilote (K3)
16 1963 Jijé / Jijé Pancho hors la loi 13: Pancho hors la loi, 1964   44 Pancho eftersøgt (K4) Bog 4
17 1963 Jijé / Jijé Les broncos du Montana 14: Les broncos du Montana, 1965   44 Broncoerne fra Montana (K4)
18 1964 Philip / Jijé Mon ami Red Lover 15: Mon ami Red, 1965   27 Min ven Red (K4)
19 1964 Dubois / Jijé Le loup solitaire   17 Ensomme Ulv (CW4)
20 1965 Jijé / Jijé Les vengeurs du Sonore D2, 1974 19: Les vengeurs du Sonore, 1985   44 Hævnerne fra Sonora (K4)
21 1966 Lob / Jijé Jerry contre K.K.K. D4, 1975 20: Jerry contre KKK, 1986   44 Jerry Spring mod Ku-klux-klan (CW7) Bog 5
22 1966 Lob / Jijé Le duel D1, 1974 18: Le duel, 1984   44 Ingen vej tilbage (CW2)
23 1974 Philip / Jijé L'or de personne D3, 1975 21: L'or de personne, 1987   46 Jerry Spring (KS1)
24 1976 Philip / Jijé La fille du canyon 16: La fille du canyon, 1977   46 Pigen fra kløften (JS1)
25 1977 Philip / Jijé Le grand calumet 17: La grand calumet, 1978   46 Fredspiben (JS2)
26 1990 Festin / Franz Colère apache 22: Colère apache, 1990   46                 (ikke udgivet på skandinavisk)

Belgiske dobbeltalbum

  • D1: Le duel + Golden Creek, 1974
  • D2: Les vengeurs du Sonora + Lune d'argent, 1974
  • D3: L'or de personne + Trafic d'armes, 1975
  • D4: Jerry contre KKK + La passe des indiens, 1975

Eksterne links