ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Kung-fu-magasinet

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
(Omdirigeret fra Kung Fu Magasinet)
Skift til:navigering, søgning

Dansk tegneserieblad, som samlede en række amerikanske serier med baggrund i forskellige former for kampkunst. Udkom fra 1975 til 1986 med 101 numre, de sidste numre hed blot Kung-fu.

Kung-fu-magasinet udkom første gang i 1975 i en periode hvor film med indhold af karate eller anden form for kampsport for alvor var ved at slå igennem.

De to hovedserier fra starten var de to amerikanske serier fra Marvel Comics "Shang Chi Master of Kung Fu" og "Iron Fist". Senere fulgte serier som "Richard Dragon", "Gule Klo", "Sons of the Tiger", "The Crow", "Manden fra Pinkerton", "Shi-Kai", "Karate-drengen Val Amorr", "Den sidste kung-fu film" og et temanummer helliget tidens største ikon indenfor kampsport "Historien om Bruce Lee". Bladet udkom i en lang årrække, hvorved også flere af de oprindelige historier nåede at blive genoptrykt i senere numre.

Shang Chi

Shang Chi (af uvisse årsager er han i den danske udgave nogen gange stavet Chang Chi), var en nyskabt serie baseret på en række figurer skabt i forbindelse med forfatteren Sax Rhomers fortællinger om Fu Manchu. Specielt kombinationen af Paul Gulacys tegninger og Dough Moench' historier som placerer Shang Chi i et galleri af meget farverige modstandere var med til at gøre historien populær.

Gulacy bruger flere steder ansigter fra filmskuespillere til sine bifigurer i serien, for eksempel er MI-6-agenten James Larner tegnet efter Marlon Brando. Serien kommer også med hentydninger til andre serier, for eksempel hentydes der til at Clive Reston skulle være et uægte barn af James Bond hvilket bakkes visuelt op ved at Gulacy har modelleret ham efter den originale James Bond-skuespiller Sean Connery. I en slagsmåls-scene på en kirkegård ser man Black Jack Tarr løfte en gravsten med påskriften "Hugh Drummond", en reference til figuren Bulldog Drummond af forfatteren Sapper, en anden pulp-forfatter fra samme tid som Sax Rhomer. MI-6-medarbejderen Sarsfield er modelleret over David Niven, mens Shang Chis kontaktperson Juliette i historien "Katten" er modelleret over Marlene Dietrich.

Kampsportsserien vender tilbage

Den danske udgave af bladet er gået ind for år tilbage, og regnes som lidt parentetisk i forhold til de øvrige Marvel udgivelser i Danmark (på linie med Conan), hvilket er interessant i forhold til at de daværende tidspunkt var de to mest sælgende serier fra Marvel, næst efter Spider-Man.

De senere års interesse i kampsportsfilm med for eksempel Jackie Chan har medført at de fleste oprindelige figurer er blevet genoplivet og indpasset i den nuværende kontinuitet i de amerikanske Marvel serier.

Således er Iron Fist for nyligt blevet medlem af New Avengers, mens Shang Chi optræder i "Heroes for hire" sammen med Colleen Wing og Misty Knight som tidligere har optrådt som bifigurer i Iron Fist (betegnelsen "Heroes for hire" var oprindeligt en betegnelse for samarbejdet mellem Iron Fist og Luke Cage.

Iron Fist har efterfølgende fået sin egen serie, mens at Shang Chi indtil videre må nøjes med et enkeltnummer som udkommer i slutningen af 2009.

Nogle forsider