ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Raymond Macherot

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
(Omdirigeret fra Macherot)
Skift til:navigering, søgning
Raymond Macherot.jpg
Raymond Macherot
Født:

30. marts 1924 i Verviers

Død:

26. september 2008

Raymond Macherot var en belgisk tegneserieforfatter og -tegner, mest kendt for sine lettere dystre, men dog børnevenlige socialrealistiske dyrefabler om Kloro og Sibyline.

Baggrund

Universet i Macherots tegneserier omhandler hovedsageligt dyr, på nær serien Clifton. Dyrene er fremstillet med mere eller mindre menneskelige egenskaber, og historierne tager udgangspunkt i det menneskelige samfund, bl.a. igennem politiske, ideologiske og teknologiske referencer, og portrætterer en verden hvor de forskellige dyrearter forsøger at leve sammen trods deres forskelle. Referencerne til vores verden kan være ret dystre og grusomme, som f.eks. når skurkene drikker, begår mord eller udøver 'kannibalisme' (dyr der spiser andre dyr).

Macherot prøvede i 1953 at lancere serien Den hvide rytter, men udgiveren mente at Liliane & Fred Funcken ville egne sig bedre til konceptet. Som resultat deraf solgte Macherot serien til parret Funcken og gik i stedet i gang med serien Kloro. Denne blev i 1954 dermed den første serie, Macherot både skrev og tegnede, og serien havde udmærkede vilkår; det blev til otte album fra Macherots hånd (kun syv udgivet i Danmark), før serien blev videregivet til andre forfattere og tegnere. Sideløbende med Kloro skabte han i 1959 serien Clifton om en pensioneret oberst fra MI6. Den forlod han dog igen (den blev senere overtaget af Bob de Groot og Turk) og forsøgte sig med endnu en dyre-fabel, nemlig Katnap og Krompyren fra 1964. Omend det er en lille perle, blev Katnap dog ikke nogen umiddelbar succes, og han tegnede kun et enkelt album. Serien blev siden taget op igen i 1989 med andre tegnere, men stadig med Macherot som forfatter. I 1965 startede han serien Sibyline, der ligger tættere op ad universet i Kloro-serien, og Sibyline har været forholdsvist populær, både i udlandet og i Danmark. Bifiguren Tøffelpote, som optrådte i én Kloro-historie og to Sibyline-historier, fik i 1966 sin egen serie.

Fra 1972 til 1979 medvirkede Macherot som medforfatter på serien Isabelle, tegnet af Will.

Serier

Eksterne links