Mogens Glistrup
Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Mogens Glistrup | |
---|---|
Født: |
28. maj 1926 i Rønne |
Død: |
1. juli 2008 i Kongens Lyngby |
Juristen og politikeren Mogens Glistrup har optrådt i en uskyldig rolle som tilskuer til kampen mellem Superman og Muhammad Ali - i den danske oversættelse, vel at mærke - hvor han optræder sammen med Anker Jørgensen, Niels Søndergaard, Ove Høyer, Arne Stenby, Carsten Søndergaard og prins Hendrik.
En noget mindre uskyldig rolle har Mogens Glistrup i tegneserien Thorfinn, hvor han sidder i Folketinget, mens Poul Hartling, Anker Jørgensen, Gert Petersen og Per Hækkerup græmmes over hans tilstedeværelse.
Citater
- Nedlæg forsvaret og erstat det med en telefonsvarer, som på russisk siger: Vi overgiver os.
- Selvfølgelig er jeg racist, det er alle gode danskere. Enten er man racist, eller også er man landsforræder.
- Den fælles målsætning er jo størst mulig lykke for det størst mulige antal.
- Der er mange andre, som ikke betaler skat. Jeg skriger bare lidt mere op om det.
- Det første skridt til afskaffelsen af bureaukratiet er anskaffelse af de mest ubekvemme kontorstole.
- Hvad skal vi med folk, der læser statskundskab? Det kommer der bare sådan nogle som Svend Auken ud af.
- I et sumpklima som vort færdes der hele tiden Glistrup'er. Det nytter ikke at hive en enkelt plante op. Det er jorden, der er usund.
- Vi har en populær dronning. Hun må bestemme noget mere, udskrive valg i utide og sende love til folkeafstemning.