Muhammed-tegningerne
Indhold
Baggrund for tegningerne
De tolv tegninger blev oprindeligt bragt som en reaktion på, at forfatteren Kåre Bluitgen havde problemer med at skaffe illustratorer til en bog om profetens liv. Dette skyldes, at det indenfor den muslimske tro opfattes som upassende at afbilde profeten.
Dette førte til en undren hos Jyllands-Postens redaktion over, hvorfor selv ikke-muslimske tegnere udførte en form for selvcensur, idet disse jo ikke var underlagt noget religiøst påbud.
I sidste ende lod man 12 bladtegnere udføre forskellige tegninger af profeten, som blev offentliggjort i Jyllands-Posten.
Reaktioner på tegningerne
Offentliggørelsen af tegningerne den 30. september 2005 medførte en række protester og trusler mod tegnerne, men det var først i starten af 2006, at reaktionerne fra den muslimske verden nåede sit højdepunkt, blandt andet med afbrænding af to danske ambassader og boykot af danske varer i en lang række mellemøstlige lande. Reaktionerne blev betegnet som den værste udenrigspolitiske krise for Danmark siden anden verdenskrig.
Fra at være en forholdsvis uskyldig diskussion om hvorvidt tegnere censurerede sig selv, eskalerede sagen således til at være af principiel karakter både fra den danske side, hvor man stod fat på ytringsfriheden, og fra den muslimske side, hvor man krævede respekt for sine religiøse følelser.
Undervejs bakkede en række udenlandske aviser op og publicerede de kontroversielle tegninger i sympati med Jyllands-Posten, mens aviser i Yemen blev truet med lukning og retssager mod redaktøren for at offentliggøre tegningerne.
En række religiøse ledere og Al Qaida-lederen Osama bin Laden udstedte dødsdomme over de tolv tegnere.
Kurt Westergaard og tegningerne efterfølgende
I 2008 blev der fornyet opmærksomhed på tegningerne, da PET oprullede et komplot med det formål at myrde tegneren Kurt Westergaard. Det var Westergaards tegning af profeten med en turban, der samtidigt var en bombe med tændt lunte, der var den mest kontroversielle af de 12 tegninger. Da tegningen atter blev bragt af dagspressen i forbindelse med omtalen af attentatplanerne, opståd der fornyede demonstrationer i en række muslimske lande.
Den 27. oktober 2009 meddelte PET på en pressekonference, at man i samarbejde med FBI havde afsløret planer om terror mod Jyllands-Postens kontorer i København og Århus. Planerne formodes at være en hævnaktion fra islamistiske kredse for Muhammed-tegningerne.
Den 1. januar 2010 forsøgte en mand med somalisk baggrund at slå Kurt Westergaard ihjel. Tegneren undslap ved at gemme sig i et sikringsrum og alarmere politiet.
Retmæssig og uretmæssig brug af tegningerne
Westergaards tegning blev senere misbrugt af den hollandske politiker Geert Wilders i den stærkt islamkritiske film "Fitna". Wilders blev senere tvunget til at fjerne tegningen fra filmen, da den var blevet anvendt uden Westergaards accept. På daværende tidspunkt var adskillige kopier af den oprindelige film allerede spredt ud over internettet.
Tilsvarende anvendte den amerikanske metalgruppe Slayer uden tilladelse tegningerne i forbindelse med deres koncert i Danmark.
Foreningen Trykkefrihedsselskabet foretog i april 2009 derimod et autoriseret og signeret genoptryk af den mest berømte af tegningerne. Denne blev solgt gennem deres hjemmeside.
Yderligere kontroverser fulgte også i sommeren 2009, da det kom frem, at universitetsforlaget tilknyttet Yale havde valgt at fjerne de kontroversielle tegninger fra en bog om Muhammed-krisen. Ud over selve tegningerne var flere klassiske malerier også bortcensureret. Fjernelsen af dem var ikke begrundet i konkrete reaktioner eller trusler, men alene på forventningen om disse. Hermed blev debatten om selvcensur atter aktuel.
Flere serietegnere, blandt andet Neil Gaiman kommenterede sagen på Twitter under betegnelsen #yalefail. Hændelsen førte til beskyldninger om censur fra en række intellektuelle. I protest mod udeladelsen valgte Gary Hull at udgive bogen "Muhammad - The "Banned" (her anmeldt på Human Rights Service), som trykker de omstridte tegninger samt en række andre gengivelser af profeten, som har været fremstillet gennem historien.