Necronomicon
Fiktiv bog som stammer fra Cthulhu mythos historierne af H.P. Lovecraft.
Ifølge Lovecraft blev bogen oprindeligt skrevet af den arabiske troldmand Abdul Alhazred som levede omkring 700 efter kristi fødsel. Navnet oversættes ofte som at Necronomicon er en "dødebog". I nogen sammenhænge refereres dog også til en tidligere titel "Al Azif" som er en reference til de lyde insekter laver i natten. Disse lyde skulle ifølge arabisk tradition være lyden af hylende dæmoner.
Den gale arabers bog indeholder blandt andet referencer til Cthulhu som sover under havet i den sunkne by R'lyeh, blandt andet i det kendte udtryk
That is not dead which can eternal lie, And with strange aeons even death may die
som blandt andet er blevet lånt af heavy metal grupper som Metallica ("The thing that should not be") og Iron Maiden (forsideillustrationen til "Live after death").
Bogen har siden optrådt i en lang række historier, computerspil og film. Den har endda afledt tre bogudgivelser som påstår at være denne bog.
I 2008 gav Necronomicon også navn til en udgivelse fra forlaget Boom! Studios som i forvejen har flere historier baseret på Lovecrafts univers. Abdul Alhazred optrådte i forvejen i Boom! Studios udgivelse Fall of Cthulhu.