ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Sylvester og Ottilia hos kaninoerne

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
 
 

Sylvester og Ottilie hos kaninoerne.jpg

Sylvester og Ottilie  
Forfatter: Hergé
Tegner: Hergé
Oversætter: Ole Steen Hansen
Originaltitel: Popol et Virginie au pays des Lapinos
Originaludgave: 1952: Casterman

Danske udgaver:

Gik oprindelig i magasinet Le petit vingtième fra den 8. februar til den 16. august 1934, hvor den var i sort-hvid. Udgivet i farver i seriemagasinet Tintin i 1948, første gang i nr. 18 fra 29. april 1948. Udgivet første gang i album i 1952 af Casterman.

Forlagets beskrivelse

Hattemageren Sylvester oplever en slem nedgang i salget af hatte på grund af krisen og den nye mode med at gå barhovedet. Men Sylvester er opfindsom, og sammen med sin søde Ottilia søger han lykken i det vilde vesten. De indleder en mildt sagt original reklamekampagne, og i løbet af få timer er det blevet højeste mode blandt kanino-indianerne at gå med hat. Det passer ikke indianerstammens medicinmand, for hans salg af fjer falder tilsvarende.

Sylvester og Ottilia hos kaninoerne er den eneste tegneserie af Hergé, der aldrig tidligere er udgivet på dansk – og samtidig den eneste, der foregår i en fuldstændig fiktiv verden. På trods af at den stammer fra 1934 og er henvendt til mindre børn, lykkes det Hergé at give en forståelig metaforisk beskrivelse af indviklede økonomiske sammenhænge, som overraskende nok stadig er gældende i vore dage.

Dele af historien lavede Hergé så tidligt som i 1931, hvor den i Bruxelles blev uddelt gratis til et stormagasins yngste kunder. Den udkom i en ny udgave som føljeton i et belgisk dagblad i 1932, før Hergé omtegnede og udvidede historien til dens endelige omfang. I slutningen af 1940’erne farvelagde Hergé denne endelige udgave, hvorefter den også blev udgivet i albumform på fransk. Nu udkommer dette album også endelig på dansk.

Forsider

Fra indholdet