ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Jagten på tidsfuglen

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
(Omdirigeret fra Troldkvindens datter)
Skift til:navigering, søgning
Jagten på tidsfuglen Logo.jpg


Jagten på tidsfuglen.jpg

Lidt om serien

Fantasyserien Jagten på tidsfuglen (La quête de l'oiseau du temps) er skrevet af Serge Le Tendre og oprindeligt tegnet af Régis Loisel; siden er den overtaget af andre tegnere. Loisel tegnede de første 4 album i 1983-1987, og serien holdt pause indtil 1998, hvor den blev taget op og fortsat af tegnerne Lidwine (album 5), Mohamed Aouamri (album 6), Vincent Mallié (album 7-8) og David Etien (album 9-11).

I bind 5 af Jagten på tidsfuglen (Javin) indledtes en cyklus, der forventes at blive på syv bind (således bind 5-11), som udspiller sig kronologisk før den firebindscyklus, der udgøres af bind 1-4.

Le Tendre og Loisel planlægger at afslutte serien med en 3. cyklus, der foregår efter bind 1-4.

Danske udgivelser

Interpresse udgav først album nr. 1-2 under serietitlen Troldkvindens datter i 1983-84, siden album nr. 1-4 under en ny serietitel, Jagten på tidsfuglen. Carlsen Comics overtog serien og genoptrykte album nr. 1-4 og har udgivet album nr. 5 i 1998. I 2010 genoptog Cobolt serien med udgivelsen af nr. 6-8. I 2020 overtog Faraos Cigarer serien.

Forlaget Kazoom! har udgivet en indbundet samleudgave af nr. 1-4 i 1997. Forlaget Faraos Cigarer udgav ligeledes en samlet udgave af album 1-4 i 2020. I 2023 blev album 5-8 samlet i to bind.

Album i serien

  1. Ramors konkylie
  2. De glemtes tempel
  3. Rigaen
  4. Redens vogter
  5. Javin
  6. Gudernes magiske bog
  7. Rigaens vej
  8. Ridder Bragon
  9. I fjendens vold
  10. Kryll
  11. Blodfrøet

Samlede udgaver

Forsider

Eksterne links