Forskel mellem versioner af "Smølferne"
Benadikt (diskussion | bidrag) m (→Fjerde serie) |
Benadikt (diskussion | bidrag) m (→Samleudgave) |
||
Linie 129: | Linie 129: | ||
== Samleudgave == | == Samleudgave == | ||
− | I | + | I juli 2013 startede Smølferne som kronologisk bogserie fra belgiske [[Dupuis]], og [[Cobolt]] fulgte efter med en dansk udgave allerede i september. Se [[Smølfernes samlede eventyr]]. |
== Forsider == | == Forsider == |
Versionen fra 5. apr 2014, 17:13
Smølferne (Les Schtroumpfs) er en eventyrlig børneserie af den belgiske tegneserieskaber Peyo.
Indhold
Lidt om serien
Serien omhandler det mystiske folk smølferne, der er et folkefærd af meget små, blå nisselignende individer. En smølf er beskrevet som værende 3 æbler høj. De bor i en lille landsby i små huse af udhulede svampe, langt fra menneskenes verden, et sted kaldet Det glemte land. Befolkningen i landsbyen tæller præcis 99 smølfer, alle hankøn, og næsten alle er komplet ens i udseende med blå hud, hvide bukser og sko, samt en hvid, fremadvendt hue. Den eneste smølf der er markant anderledes er smølfernes leder, Gammelsmølf, der bærer rød dragt og har skæg. Smølfernes ensartethed gør dem både meget anonyme, men samtidig er der dog enkelte smølfer der skiller sig ud i kraft af deres specialiserede interesser og evner. Ofte må smølferne løse problemer dem selv imellem, da der uværgeligt opstår mange forskellige problemer i et så lille samfund, andre gange er det eksterne faktorer der tvinger smølferne til at stå sammen, såsom den onde troldmand Gargarmel, der altid er på jagt efter smølferne med sin kat Azrael.
Smølferne er meget glade for musik, leg og mad. Deres yndlingsspise er sarsaparilla-blade som de høster fra en nærliggende mark.
Smølferne taler et helt specielt sprog, smølfsk, der principielt går ud på at de erstatter enkelte navneord eller udsagnsord i sætninger med ordet 'smølf'. De gør dog aldrig begge dele i samme sætning, da sproget hurtigt kunne blive aldeles uforståeligt. Et eksempel fra Danmarks stærkeste smølfeside går:
Sætningen "Jeg læser i bogen" kan blive til "Jeg smølfer i bogen", men ikke "Jeg læser i smølfen", da meningen ikke længere med sikkerhed kan udledes. Der har også været problemer med navneord ind imellem, f.eks. skændtes smølferne om en skruetrækker hedder en 'skruesmølf' eller en 'smølfetrækker'.
Baggrund
Smølferne er blevet en gigantisk succes over hele verden. Muligheden for konstant at opfinde nye smølfetyper gør dem til en uudtømmelig kilde til nye oplevelser og historier.
Peyo skabte smølferne sidst i 1950'erne, og de havde deres debut den 23. oktober 1958 i det franske tegneseriemagasin Spirou - dog ikke som selvstændig serie: kronologisk set dukkede smølferne allerførst op i en anden serie af Peyo, nemlig middelalderserien Henrik og Hagbart, der også kørte i bladet. De optrådte i historien Den fortryllede fløjte, hvor Henrik og Hagbart på magisk vis kommer til Det glemte land og finder det unikke folkefærd.
Der knytter sig en anekdote til opfindelsen af smølfernes oprindelige navn: efter sigende sad Peyo og Splint & Co.-tegneren Franquin og spiste middag på en restaurant, da en af dem (det er uvist hvem) bad om saltet. Men i stedet for at sige 'Passez-moi le sel' (Ræk mig saltet), sagde personen 'Passez-moi le schtroumpf' (Ræk mig smølfen) - og navnet var født!
Efter smølfernes første optræden i Henrik og Hagbart, blev de små væsener så populære, at Peyo (efter lidt overtalelse fra Spirous chefredaktør Yvan Delporte) gjorde dem til selvstændig serie, og den første smølfehistorie De sorte smølfer blev til. Idéen med smølferne var så god, at Peyo i tresserne besluttede sig at starte sit eget tegnestudio med flere ansatte til at tegne serien. Her blev mange af de nu kendte store tegnere oplært, bl.a. François Walthéry (serien om Natacha), Derib (serierne om Yakari, Pythagoras & Co., Buddy Longway m.fl.), Gos (senere tegner på serien Max Jordan), og Marc Wasterlain (serierne om Doktor Pind og Monica Morell). Selv koncentrerede Peyo sig hovedsageligt om Henrik og Hagbart, der var hans egen favoritserie.
På grund af smølfernes popularitet blev franchisen hurtigt udvidet med en produktion af forskelligt smølfe-merchandise, bl.a. små plastikfigurer der introducerede endnu flere specialsmølfer end der oprindeligt var i tegneserien. Der er også lavet en tegnefilm i spillefilmslængde, Smølferne og den magiske fløjte fra 1976, og fra 1981 startede en stor TV-serie der omfatter 256 afsnit.
I Danmark fik smølferne deres gennembrud i starten af firserne, igennem sangeren Johnny Reimers sange - han tog smølfernes verden til sig og optrådte med "Smølfe-sangen", der gjorde smølferne utroligt populære herhjemme. Det er muligt at Reimar også er ophavsmand til ordet smølf [mangler kilde].
I Danmark blev serien først udgivet af Interpresse i 1972-1973 under navnet snøvserne. Benny Andersen havde tidligere skrevet 4 børnebøger med bl.a. en Snøvs, så han forlangte at forlaget ændrede navnene. Efter en pause på tre år udkom serien så fra Carlsen under navnet smølferne.
Persongalleri
Der eksisterer i alt omkring 100 smølfer. Deres navne knytter sig direkte til deres karakter:
Faste smølfer
Smølfer der kun optræder en gang
Album i serien
Første serie
I Danmark blev serien først udgivet af Interpresse i 1972-1973 under navnet Snøvserne.
- Truslen fra sortsnøvserne. Den flyvende snøvs
- "Snøvs den Store"
- "Trolderi-ægget". (U)vejrsmaskinen
- Troldmandens hævn
Anden serie
I 1976 starter Carlsen if en ny serie, hvor nisserne har fået deres endelige navn smølferne.
- Smølferne og kraxelikroxen
- Astrosmølfen
- Tryllesmølfen
- Smølf den Store
- Smølfine
- De sorte smølfer
- Ægget og smølferne
- Smølfe for og smølfe bag
- Smølfesuppen
- Smølfehistorier
- De olympiske smølfer
- Småsmølferne
- Babysmølfen
- Pilotsmølfen
- Et kys til Smølfine
Tredje serie
Efteråret 2007 startede Carlsen Comics på en nyudgave af smølferne i et mindre format og i kronologisk orden i serien Carlsen minicomics. Serien blev nogle måneder senere overtaget af Cobolt, som kalder serien Cobolt minicomics. 15 numre var planlagt, men efter 4 numre blev minicomics-serien opgivet.
Fjerde serie
I efteråret 2009 genoptog Cobolt serien, nu i indbundne album.
- Pengesmølfen
- Juvelsmølfen
- Doktor Smølf
- Den vilde smølf
- Tjenersmølferne
- Journalistsmølfen
- Smølfesalat
- Skarnsknægten og smølferne
- Smølfefløjten
- Costa del Smølf
- Gammelsmølfinen
- Smølferne og det gyldne træ
- Politismølferne
- Smølferne i bitsernes land
Samleudgave
I juli 2013 startede Smølferne som kronologisk bogserie fra belgiske Dupuis, og Cobolt fulgte efter med en dansk udgave allerede i september. Se Smølfernes samlede eventyr.
Forsider
Kronologisk rækkefølge
Efter Peyos død i 1992 fortsatte sønnen Thierry Culliford som forfatter eller medforfatter, mens serien blev overtaget af forskellige tegnere. Serien tæller sommeren 2010 28 album. De album, der ikke er udgivet på dansk endnu, er angivet med fransk originaltitel samt en frit oversat dansk titel. Rækkefølgen af 2. serie på dansk er angivet i parentes.
- 1963: De sorte smølfer (6)
- 1965: Smølf den Store (4)
- 1967: Smølfine (5)
- 1968: Ægget og smølferne (7)
- 1969: Smølferne og kraxelikroxen (1)
- 1970: Astrosmølfen (2)
- 1971: Tryllesmølfen (3)
- 1972: Smølfehistorier (10)
- 1972: Smølfe for og smølfe bag (8)
- 1976: Smølfesuppen (9)
- 1980: De olympiske smølfer (11)
- 1984: Babysmølfen (13)
- 1988: Småsmølferne (12)
- 1990: Pilotsmølfen (14)
- 1991: Et kys til Smølfine (15)
- 1992: Pengesmølfen
- 1994: Juvelsmølfen
- 1996: Doktor Smølf
- 1998: Den vilde smølf
- 2002: Tjenersmølferne
- 2000: La menace Schtroumpf (Smølfetruslen)
- 2003: Journalistsmølfen
- 2005: Les Schtroumpfs joueurs (Spillesmølferne)
- 2006: Smølfesalat
- 2007: Skarnsknægten og smølferne
- 2008: Smølfefløjten
- 2008: Les schtroumpfs et le livre qui dit tout (Smølferne og bogen der fortæller alt)
- 2009: Costa del Smølf
- 2010: Gammelsmølfinen
- 2011: Smølferne og det gyldne træ
- 2012: Politismølferne
- 2013: Smølferne i bitsernes land
Smølferne på forskellige sprog
Se Seriewikins udførlige liste.