ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Plantehviskeren

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning

Forlagets beskrivelse

Mike Doonesburys datter, Alex, får tvillinger sammen med Leo, og familieforøgelsen sætter sit umiskendelige præg på det unge pars nattesøvn. Og trods sin doktorgrad i mikrorobotteknologi fra det tekniske universitet M.I.T. må Alex arbejde som barista i Starbucks for at tjene til huslejen. Der skæres nemlig ned på forskningslegaterne, og det samme problem har den barnepige, Alex er nødt til at hyre. Hun har en ph.d. i mikrobiologi, men er nødt til at arbejde som barnepige for at tjene til huslejen.

Colorados snarlige lovliggørelse af at dyrke og sælge hamp til rekreative formål har fået den gamle hippie Zonker til at flytte vestpå og indlogere sig i onkel Dukes legendariske hytte i Woody Creek. Da lovliggørelsen af cannabis bliver en realitet, er de lige ved at blive rendt over ende af succesen, ikke mindst fordi Zonkers hånddyrkede topkvalitetscannabis får en strålende anmeldelse af Denver Posts hashkritiker: »ZZ hash, en herlig nyhed fra Woody Creek, lever op til forventningerne fra før legaliseringen ... Giver en uventet blid optur med kun et anstrøg af paranoia ... Selv om ZZ hash er målrettet bøsser, bør den også kunne appellere til kræsne heteroer.« Snart er Zonkers hash en bestseller hos Amazon i kategorien Skønhed, Helse og Fødevarer, og han føler nærmest sit livsværk retfærdiggjort.

Hvad ellers? Fox-reporter Roland Hedley tweeter fortsat i ophøjet ensomhed, Negative Ned forklarer, hvorfor fremskridt er et bandeord i North Carolina, Zorkh Razil alias Røde Slyngel forhandler med Afghanistans præsident om at få lov til at dræbe nogle flere afghanere, sergent Mel Wheeler voldtages af sin overordnede, der ikke finder det troværdigt, og vi kommer også med på sensitivitetskursus for republikanere med dameproblemer.

Anmeldelser