ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Smølfefløjten

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
 
 

Smølfefløjten.jpg

Smølferne  
Forfattere: Thierry Culliford & Luc Parthoens
Tegner: Jeroen De Coninck
Oversætter: Jens Peder Agger
Originaltitel: Les schtroumpfeurs de flûte
Originaludgave: 2008: Le Lombard

Danske udgaver:

For første gang får vi her Smølfefløjten der er forhistorien til Henrik og Hagbart-albummet Den fortryllede fløjte, hvor smølferne optrådte allerførste gang!

Forlagets beskrivelse

Troldmanden Alderik sender bud efter Gammelsmølfen, fordi han har brug for hjælp til en patient, der lider af monotonsyge. Og kun en af smølfernes tryllefløjter kan kurere den sygdom! Men den almindelige læge i Alderiks landsby bryder sig ikke om, at troldmanden kan kurere noget, han ikke kan. Han stjæler tryllefløjten fra Gammelsmølfen og får landsbyboerne til at blive vrede på Alderik. Snart står landsbyen på den anden ende, og Gammelsmølfen og tre andre smølfer er fanget i en kulkælder!

Heldigvis kommer Henrik og Hagbart til undsætning – og det viser sig, at de dramatiske begivenheder er forhistorien til Henrik og Hagbart-albummet »Den fortryllede fløjte«, hvor smølferne optrådte for allerførste gang.

Albummet indeholder også det berømte sprogkursus "Smølfsk uden besvær"
Dette kursus – udtænkt af de ypperste eksperter inden for lingvistisk pædagogik – udfylder et stort hul, hvis oprindelse fortaber sig i tidernes morgen. Det henvender sig til alle, som gerne vil perfektionere deres almene dannelse og blive til noget her i verden. Vi anbefaler studier morgen og aften, gerne indtaget sammen med en varm drik.

Efter volapyk, ido og esperanto udgør smølfsk en milepæl på vejen frem mod et reelt internationalt sprog, der kan overvinde den sidste hindring for folkenes fællesskab. Som den udødelige digter, der desværre ikke lever mere, siger det: hvis alle smølfer i hele verden ville smølfe hinanden i hånden, ville der blive dannet en rundkreds, og ingen ville alligevel fatte et ord af noget som helst.

Skabt af de berømte professorer Peyo og Yvan Delporte, tilknyttet Ministeriet for Offentlig Ødelæggelse og medlemmer af Højkommissariatet for Jeanette og Smølferne.

Forsider