ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Anders And ekstra

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning

Månedsblad fra Gutenberghus, senere Egmont Serieforlaget. Startede i 1977 som erstatning for Walt Disney's ekstrahæfte, men var de første 31 år generelt af lavere kvalitet end forgængerne Walt Disney's ekstrahæfte og Walt Disney's månedshæfte. Fra nr. 5, 2008 har bladet dog fået en ansigtsløftning og vil fremover indeholde kvalitetsserier, bl.a. Don Rosas længere historier i kronologisk orden og med de originale forsider. De begynder derfor med Solens søn.

Anders And ekstra var i starten af 1980'erne et eksperimenterende blad som trykte de serier man ikke turde trykke i ugebladet - italienske serier ligesom i WD's ekstrahæfte - i 1988 begyndte Fedtmules alter ego Agent A38 så at dukke op - en serie fra Frankrig - Gutenberghus begyndte sågar selv at producere serier med ham. Ligeledes kom Mickey- og Fedtmule-serier fra Frankrig, med gammelkendte figurer fra Gottfredson-serier som medvirkende. Også Basil Mus fik et sted at være i AA ekstra.
AA ekstra var også det sted hvor redaktionen stak fingeren i jorden i forhold til Don Rosas serier - efter at man havde prøvet med juletræsserien i Mandelgaven 1988 - der udkom 3 Rosa-serier fra Another Rainbow i nr. 9, 1989, nr. 2 og 10, 1990, og i nr. 2, 1991 kom så en af Rosas tidlige historier for Egmont, Skatten på havets bund, endda med Rosas forside.
Op igennem 1990'erne var der en stor produktion, så det var dansk materiale der var i hæftet. I 1999 skiftede bladet imidlertid hest og blev udelukkende genoptryk, krydret engang imellem med en hollandsk serie. I 2004 begyndte man en kort periode med et fænomen kaldet ønske-historien. I 2007 var der en kort periode artikler i bladet.

Forsider

Anders And ekstra 1991 02.jpg Anders And ekstra 1992 12.jpg 183px Anders And ekstra 2008 08.jpg Anders And ekstra 2009 04.jpg

Eksterne links