Forskel mellem versioner af "Edgar P. Jacobs"
Benadikt (diskussion | bidrag) m |
Benadikt (diskussion | bidrag) m |
||
| Linie 9: | Linie 9: | ||
== Baggrund == | == Baggrund == | ||
| − | Jacobs havde siden sin barndom haft en fascination for dramatik, hovedsageligt indenfor musik og tegning. Han var også vild med opera, og arbejdede som ung mand med mange forskellige | + | Jacobs havde siden sin barndom haft en fascination for dramatik, hovedsageligt indenfor musik og tegning. Han var også vild med opera, og arbejdede som ung mand med mange forskellige job på mindre operaopsætninger, heriblandt scenografi, maleri, baggrundsdekoration og sangtekster. Omkring 30'erne udmærkede han sig endda som barytonsanger. Ind imellem dette tog han diverse småjob som reklametegner når de bød sig. Op imod 40'erne helligede han sig mere og mere tegnearbejdet og blev ansat på det belgiske ugeblad [[Bravo]], hvor han tegnede til noveller og andre fortællinger. |
== Studio Hergé == | == Studio Hergé == | ||
Starten på et egentligt gennembrud kom i 1942 under tyskernes besættelse, da han af Bravo blev bedt om at tegne en afslutning på [[Alex Raymond]]s serie [[Jens Lyn]], der var blevet forbudt af tyskerne. Selvom tyskerne også censurerede det belgiske tiltag efter et par uger, arbejdede Jacobs herfra på en idé til sin egen science fiction- historie: [[U-strålen]], tegnet stort set i samme stil som Jens Lyn. | Starten på et egentligt gennembrud kom i 1942 under tyskernes besættelse, da han af Bravo blev bedt om at tegne en afslutning på [[Alex Raymond]]s serie [[Jens Lyn]], der var blevet forbudt af tyskerne. Selvom tyskerne også censurerede det belgiske tiltag efter et par uger, arbejdede Jacobs herfra på en idé til sin egen science fiction- historie: [[U-strålen]], tegnet stort set i samme stil som Jens Lyn. | ||
| − | Historien blev udgivet i Bravo i 1943, og omkring dette tidspunkt fik Jacobs arbejde som baggrundsmaler på en teateropsætning af [[Faraos cigarer]]. Jacobs håndværk fangede [[Hergé]]s opmærksomhed, og de to blev gode venner. Jacobs blev hyret som assistent da albummene [[Tintin i Congo]], [[Tintin i Amerika]], [[Ottokars scepter]] og [[Den blå lotus]] skulle gentegnes. Senere arbejdede han som tegner | + | Historien blev udgivet i Bravo i 1943, og omkring dette tidspunkt fik Jacobs arbejde som baggrundsmaler på en teateropsætning af [[Faraos cigarer]]. Jacobs håndværk fangede [[Hergé]]s opmærksomhed, og de to blev gode venner. Jacobs blev hyret som assistent, da albummene [[Tintin i Congo]], [[Tintin i Amerika]], [[Ottokars scepter]] og [[Den blå lotus]] skulle gentegnes. Senere arbejdede han som forfatter og tegner på dobbeltalbummene [[»Enhjørningen«s hemmelighed]]/[[Rackham den Rødes skat]] og [[De syv krystalkugler]]/[[Soltemplet]]. Som en lille hyldest lavede Hergé små referencer til Jacobs i Tintin-historierne, mest kendt er nok én af mumierne på forsiden af albummet [[Faraos cigarer]], som Hergé navngav "E.P. Jacobini", da Jacobs var en ivrig ægyptolog. |
== Blake og Mortimer == | == Blake og Mortimer == | ||
| − | [[ | + | [[Fil: EP Jacobs 2.jpg|thumb|right|200px|Jacobs som ældre]] |
| − | I 1946 blev Jacobs inviteret med, da [[seriemagasinet Tintin]] tog sin begyndelse, og heri blev Jacobs første [[Blake og Mortimer]]-historie udgivet, nemlig [[Kampen om verdensherredømmet]]. Jacobs arbejdede stadig for Hergé, og året efter bad han om at blive krediteret for sit arbejde på [[Tintin]]. Da Hergé nægtede, skiltes de to professionelt, omend de forblev venner privat. Jacobs fortsatte sit arbejde med Blake og Mortimer, der fortsat blev udgivet i seriejournalen Tintin, og i 1950 blev hans egentlige gennembrudsalbum, [[Pyramidens hemmelighed]], udgivet. Serien fortsatte i de efterfølgende år stærkt, og Jacobs nåede at tegne yderligere 6 historier med det berømte makkerpar før sin død i 1987 | + | I 1946 blev Jacobs inviteret med, da [[seriemagasinet Tintin]] tog sin begyndelse, og heri blev Jacobs første [[Blake og Mortimer]]-historie udgivet, nemlig [[Kampen om verdensherredømmet]]. Jacobs arbejdede stadig for Hergé, og året efter bad han om at blive krediteret for sit arbejde på [[Tintin]]. Da Hergé nægtede, skiltes de to professionelt, omend de forblev venner privat. Jacobs fortsatte sit arbejde med Blake og Mortimer, der fortsat blev udgivet i seriejournalen Tintin, og i 1950 blev hans egentlige gennembrudsalbum, [[Pyramidens hemmelighed]], udgivet. Serien fortsatte i de efterfølgende år stærkt, og Jacobs nåede at tegne yderligere 6 historier med det berømte makkerpar før sin død i 1987 under arbejdet med [[Professor Satos 3 formler 2: Mortimer mod Mortimer|Professor Satos 3 formler, 2. del]]. Albummet blev færdiggjort af [[Bob de Moor]]. |
Jacobs blev efter sin død hyldet med to sten-sfinxer, en på det sted hans barndomshjem stod i Bruxelles, en anden ved hans grav på kirkegården i Lasne nær Bruxelles. | Jacobs blev efter sin død hyldet med to sten-sfinxer, en på det sted hans barndomshjem stod i Bruxelles, en anden ved hans grav på kirkegården i Lasne nær Bruxelles. | ||
== Værker af Edgar P. Jacobs == | == Værker af Edgar P. Jacobs == | ||
| + | === Enkeltalbum=== | ||
| + | [[U-strålen]] | ||
| + | |||
===Blake og Mortimer === | ===Blake og Mortimer === | ||
==== Blake og Mortimers klassiske eventyr ==== | ==== Blake og Mortimers klassiske eventyr ==== | ||
| Linie 40: | Linie 43: | ||
# [[Professor Satos 3 formler 2: Mortimer mod Mortimer]] (færdiggjort af [[Bob de Moor]]) | # [[Professor Satos 3 formler 2: Mortimer mod Mortimer]] (færdiggjort af [[Bob de Moor]]) | ||
| − | + | Efter Jacobs død er hans serie Blake og Mortimer fortsat under titlen ''Blake og Mortimers nye eventyr'' af en række forskellige makkerpar, bl.a. [[Jean van Hamme]] / [[Ted Benoît]], [[Yves Sente]] / [[André Juillard]] og [[Jean van Hamme]] / [[René Sterne]]. | |
| − | |||
| − | |||
| − | Efter Jacobs død er hans serie Blake og Mortimer fortsat under titlen ''Blake og Mortimers nye eventyr'' | ||
→ ''se hele serien på [[Blake og Mortimer#Album i serien|Blake og Mortimer]]'' | → ''se hele serien på [[Blake og Mortimer#Album i serien|Blake og Mortimer]]'' | ||
Versionen fra 22. okt 2012, 15:05
| |
| Edgar Pierre Jacobs | |
|---|---|
| Født: |
30. marts 1904 |
| Død: |
20. februar 1987 |
Edgar Pierre Jacobs var en belgisk tegneserieskaber fra Bruxelles, mest kendt for sin eventyr-, spændings- og science fiction-serie Blake og Mortimer. Han er vidt respekteret for sin flotte tegnestil - et skoleeksempel på stilen Ligne claire - samt sine komplekse plot og figurgallerier.
Indhold
Baggrund
Jacobs havde siden sin barndom haft en fascination for dramatik, hovedsageligt indenfor musik og tegning. Han var også vild med opera, og arbejdede som ung mand med mange forskellige job på mindre operaopsætninger, heriblandt scenografi, maleri, baggrundsdekoration og sangtekster. Omkring 30'erne udmærkede han sig endda som barytonsanger. Ind imellem dette tog han diverse småjob som reklametegner når de bød sig. Op imod 40'erne helligede han sig mere og mere tegnearbejdet og blev ansat på det belgiske ugeblad Bravo, hvor han tegnede til noveller og andre fortællinger.
Studio Hergé
Starten på et egentligt gennembrud kom i 1942 under tyskernes besættelse, da han af Bravo blev bedt om at tegne en afslutning på Alex Raymonds serie Jens Lyn, der var blevet forbudt af tyskerne. Selvom tyskerne også censurerede det belgiske tiltag efter et par uger, arbejdede Jacobs herfra på en idé til sin egen science fiction- historie: U-strålen, tegnet stort set i samme stil som Jens Lyn.
Historien blev udgivet i Bravo i 1943, og omkring dette tidspunkt fik Jacobs arbejde som baggrundsmaler på en teateropsætning af Faraos cigarer. Jacobs håndværk fangede Hergés opmærksomhed, og de to blev gode venner. Jacobs blev hyret som assistent, da albummene Tintin i Congo, Tintin i Amerika, Ottokars scepter og Den blå lotus skulle gentegnes. Senere arbejdede han som forfatter og tegner på dobbeltalbummene »Enhjørningen«s hemmelighed/Rackham den Rødes skat og De syv krystalkugler/Soltemplet. Som en lille hyldest lavede Hergé små referencer til Jacobs i Tintin-historierne, mest kendt er nok én af mumierne på forsiden af albummet Faraos cigarer, som Hergé navngav "E.P. Jacobini", da Jacobs var en ivrig ægyptolog.
Blake og Mortimer
I 1946 blev Jacobs inviteret med, da seriemagasinet Tintin tog sin begyndelse, og heri blev Jacobs første Blake og Mortimer-historie udgivet, nemlig Kampen om verdensherredømmet. Jacobs arbejdede stadig for Hergé, og året efter bad han om at blive krediteret for sit arbejde på Tintin. Da Hergé nægtede, skiltes de to professionelt, omend de forblev venner privat. Jacobs fortsatte sit arbejde med Blake og Mortimer, der fortsat blev udgivet i seriejournalen Tintin, og i 1950 blev hans egentlige gennembrudsalbum, Pyramidens hemmelighed, udgivet. Serien fortsatte i de efterfølgende år stærkt, og Jacobs nåede at tegne yderligere 6 historier med det berømte makkerpar før sin død i 1987 under arbejdet med Professor Satos 3 formler, 2. del. Albummet blev færdiggjort af Bob de Moor.
Jacobs blev efter sin død hyldet med to sten-sfinxer, en på det sted hans barndomshjem stod i Bruxelles, en anden ved hans grav på kirkegården i Lasne nær Bruxelles.
Værker af Edgar P. Jacobs
Enkeltalbum
Blake og Mortimer
Blake og Mortimers klassiske eventyr
Blake og Mortimers eventyr
- Pyramidens hemmelighed 1: Manethons papyrus
- Pyramidens hemmelighed 2: Horus' kammer
- Det gule mærke
- SOS meteorer
- Marie Antoinettes halssmykke
- Den djævelske fælde
- Gåden om Atlantis
- Professor Satos 3 formler 1: Mortimer i Tokio
- Professor Satos 3 formler 2: Mortimer mod Mortimer (færdiggjort af Bob de Moor)
Efter Jacobs død er hans serie Blake og Mortimer fortsat under titlen Blake og Mortimers nye eventyr af en række forskellige makkerpar, bl.a. Jean van Hamme / Ted Benoît, Yves Sente / André Juillard og Jean van Hamme / René Sterne.
→ se hele serien på Blake og Mortimer
