ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Onkel Joakims lykkemønt

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning

Onkel Joakims lykkemønt hører vi første gang om i Carl Barks' historie Pengekvaler fra 1953. Siden er den blevet fast inventar i historierne om onkel Joakim og måske især de historier, hvor Hexia de Trick forsøger at stjæle den for at få samme evne som kong Midas: At lave alting om til guld.

På originalsproget er lykkeskillingen en dime, altså en ticent. På dansk er det en femogtyveøre.

Efter Carl Barks har adskillige andre skabere brugt mønten i deres historier.

Hvordan Joakim tjente sin mønt

Don Rosa fortæller i Den sidste von And, hvordan han forestiller sig at den skotske ælling kommer til at tjene en fremmed mønt (amerikansk/dansk) som skopudser. Det var i virkeligheden hans far, der havde arrangeret det, sådan at Joakim skulle pudse en grøftegravers meget beskidte støvler og tjene en udenlandsk mønt. I den danske oversættelse hedder grøftegraveren McSennep.

Lykkemønter

Der findes forskellige udgaver af mønter, som skal forestille Joakims lykkemønt.



Mønt vedlagt Lommeanden nr. 10 i 1994. Da den lignede en gangbar tikrone for
meget, blev den inddraget igen, og blev derfor et værdifuldt samlerobjekt.

Lykkemønt i montre.jpg
Lykkemønten i montre, som
den oftest bliver vist i serien.


Mønt udsendt til abonnenter af det norske og svenske Carl Barks' Samlede Værker,
"udstedt" af State of Calisota.

Eksterne links