ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Aquaman

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
Aquaman
Aquaman.jpg
Aquaman i Alan Davis streg
Virkeligt navn:

Fødenavn: Orin, adopteret navn: Arthur Curry

Tilknytning:

Justice League

Evner:

Superstyrke, telepati, stor udholdenhed og holdbarhed. Herre over verdenshavene.

Udgivelse
Udgiver:

DC Comics

Debut:

More Fun Comics #73, 1941

Skabere:

Mort Weisinger & Paul Norris

Aquaman er en superhelt i DC-universet. Han blev skabt af Mort Weisinger og Paul Norris i 1941.

Han er stiftende medlem af Justice League og konge over det sunkne rige Atlantis.

Afhængigt af hvilken oprindelseshistorie man går efter er han enten barn af en prinsesse af Atlantis og en menneskelig far eller - som den gældende oprindelseshistorie - barn af Atlantis regentpar, som af politiske årsager ender i pleje hos menneskerne.

Aquaman har superstyrke, kan kommunikere telepatisk med havets dyr, kan svømme hurtigt under vandet og tåler stort tryk. Hans svaghed er, at han ikke kan opholde sig i luften i over en time.

Som tiden gik, blev historierne om Aquaman mere alvorlige og fokuserede på hans rolle som regent over Atlantis, og især Peter David gjorde en stor indsats for at forny figuren - i Davids tid på serien mistede Aquaman bl.a. sin ene hånd (der først blev erstattet med en harpun, senere med en cybernetisk krog og til sidst med en hånd af "magisk vand"), smed sin klassiske orange dragt til fordel for en næsten gladiatoragtig påklædning og fik langt hår og skæg.

De nyeste historier (bl.a. skrevet af Kurt Busiek) skifter den oprindelige Aquaman ud med en nyere model, som stort set kan det samme som sin forgænger, der grundet hændelserne i World War Three (et spinoff fra 52) er endt som en Lovecraft'sk "Dweller-In-The-Depths". Den nye Aquaman hedder Arthur Joseph Curry og er muligvis i besiddelse af en del af den originale Aquamans sjæl, men det er en historie vi endnu ikke har set en ende på.

I popkulturen bliver Aquaman (i lighed med Namor, hans modpart fra Marvel) ofte latterliggjort, bl.a. pga. sine kræfter, som ofte udstilles som værende ubrugelige og sin dragt, som betragtes som en anakronisme.