Kurt Busiek

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til: Navigation, Søgning
Kurt Busiek.jpg
Kurt Busiek
Født:

16. september 1960

Kurt Busiek er herhjemme nok bedst kendt som forfatter til historien Marvels, men har igennem sin lange karriere arbejdet på snesevis af serier. Af mainstream-serier han har skrevet kan nævnes Avengers (hans samarbejde med George Perez er af mange betragtet som noget af det bedste i serien), Iron Man, Thunderbolts og JLA (Justice League America). Han stod også for det store JLA/Avengers crossover i 2003.

Busiek har skrevet nogle serier som foregår i "udkanten" af de etablerede universer, nemlig Marvels, som skildrer Marveluniverset igennem en fotografs øjne og Superman: Secret Identity, som fortæller historien om Superman hvis han var dukket op i vores virkelighed i stedet for DC-universet.

Udenfor mainstream har han skrevet fortællingerne Arrowsmith og især den imponerende Astro City.

I perioden 2003-2005 genskabte han figuren Conan for forlaget Dark Horse, men forlod titlen til fordel for en eksklusiv kontrakt med DC Comics.

For DC har han skrevet Aquaman: The Sword of Atlantis og Superman, mens han netop er annonceret som forfatter til DC's nyeste ugentlige serie, Trinity, med tegneren Mark Bagley.

Busiek har i løbet af sin karriere vundet adskillige priser, heriblandt Squiddy Awards, Comics' Buyer's Guide Awards for Favorite Writer og ikke mindst Eisner-priser.

Han gæstede Danmark i 2008 i forbindelse med tegneseriefestivallen komiks.dk.

Eksterne Links