Christopher Golden
Amerikansk forfatter.
Christopher Golden blev nok især kendt for sit arbejde med at lave bøger baseret på TV-serien Buffy the Vampire Slayer. Ud over en række romaner med Buffy og andre figurer fra serien var Golden også medforfatter på referenceværket "The Watchers Guide volume 1".
Danske læsere kender ham især for "Pretty maids all in a row" som ikke direkte omhandler Buffy, men derimod de to vampyrer Spike og Dru. Bogen foregår delvist i København under besættelsestiden og skildrer de to vampyrers møde med en dansk vampyrdræber.
Som følge af sit engagement i Buffy serien fik Golden lejlighed til at arbejde sammen med skuespillerne Amber Benson og James Marsters på tegneserieprojekter relateret til Buffys univers. Samarbejdet med James Marsters på historien "Paint the Town Red" omfattede desuden tegneren Ryan Sook der ligesom Golden senere skulle arbejde på Hellboy spinoffserien B.P.R.D..
Golden videreførte samarbejdet med Amber Benson i "Mists of Avalon" der kørte som animeret serie på BBC's website. Manuskript og en yderligere historie er siden blevet udgivet på Subterranean Press.
Senere har Golden blandt andet arbejdet sammen med Mike Mignola omkring Hellboy, hvor Golden blandt andet har redigeret novellesamlingen "Odd Jobs" som Mignola illustrerede.