ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Spike

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning

Amerikansk vampyr-serie. Spike, spillet af James Marsters, optrådte oprindeligt i TV-serien Buffy the Vampire Slayer fra afsnittet "School Hard" i anden sæson og frem til seriens afslutning efter syvende sæson. Efterfølgende blev Spike flyttet over i serien Angel som var blevet etableret som en selvstændig historie efter tredje sæson af Buffy.

Spike starter ud som Buffys modstander sammen med sin ledsager Drusilla. Seriens skaber Joss Whedon refererer til parret som vampyrernes svar på "Sid and Nancy", en reference til Sex Pistols medlemmet Sid Vicious. Som serien udvikler sig slutter Spike sig dog til gruppen omkring Buffy og de to ender med at have et ofte tumultarisk forhold.

I Angel fortsætter Spike sin rolle som lettere sarkastisk outsider i forhold til den gruppe af vampyr- og dæmon-jægere som Angel har samlet omkring sig. Efter afslutningen af Angel som TV-serie efter femte sæson valgte Joss Whedon at videreføre historien som tegneserie i "Angel: After the fall" som senere blev suppleret med "Spike: After the fall" som fortæller Spikes del af historien.

Forud for dette havde Spike optråd i flere egne serier, heriblandt også en enkelt historie skrevet af skuespilleren James Marsters i samarbejde med Christopher Golden. I en anden historie "Spike vs. Dracula" følger vi en række møder mellem Spike og Dracula som der hentydes til i første afsnit af femte sæson af Buffy.