Edgar Allan Poe
Edgar Allan Poe | |
---|---|
Født: |
19. januar 1809 |
Død: |
7. oktober 1849 |
Amerikansk forfatter. Regnes som den amerikanske gyserfortællings fader. En vigtig inspirationskilde for H.P. Lovecraft og en lang række senere forfattere indenfor genren. Hans værker har blandt andet været udgivet i tegneserieform på dansk i Gru, Seriemagasinet, Dracula og Illustrerede Klassikere.
Flere udenlandske udgivelser tager fat på selve personen Poe, for eksempel "In the shadow of Edgar Allan Poe" fra Vertigo, som blander tegneserieformen med brug af egentlige fotografier.
En del af hans værker er udgivet i serien Illustrated Classics.
Marvel Comics har udgivet Edgar Allan Poe's Haunt of Horror, som dels indeholder Richard Corbens udgave af Poes klassikere, dels indeholder de originale tekster, som tegneserien er bygget over.
Indenfor fiktion, men stadig relateret til Poe, er Boom! Studios udgivelse "Poe", som er en miniserie, der placerer Poe i rollen som detektiv.