Den
Indhold
Lidt om serien
Serien om Den er skabt af amerikaneren Richard Corben og må betegnes som hans hovedværk.
En nørdet dreng ved navn David Ellis Norman finder blandt sin onkel Dans (Daniel) efterladte ejendele nogle elektroniske diagrammer med anvisning til, hvordan man konstruerer en maskine, der åbner en port til et andet univers. Det er i dette univers, kaldet Aldrighvor (Neverwhere), at hovedhandlingen foregår.
David kommer til Aldrighvor, men ikke i som sig selv, en tynd dreng med briller. I Aldrighvor er han stor, skaldet, muskuløs og en mester i kampkunst. Her møder han Katerine Wells, som også er fra jorden, men fra året 1892. Hun er ved hjælp af en anden port, kommet til Aldrighvor, og også i en anden og mere veldrejet krop.
Den og Kath er gode eksempler på Corbens tegnestil, hvor mænd er ekstra maskuline og kvinderne er tilsvarende ekstra feminine.
Loc-Nar
Det Corben især bruger til at drive handlingen frem med i Den er Loc-Naren eller Nar-stenene. De rummer De Ældre Guders store og magiske kraft. Loc-Naren opdtræder derfor flere gange i de forskellige album. F.eks. i det første album, hvor det bl.a. er den onde Røde Dronning der begærer Loc-Naren. I et senere album er det Den der har brug for Nar-stene for at kunne vende tilbage til jorden.
Men Nar-stene rummer ikke kun en stor kraft. De er også onde, og vil med tiden fortærer deres ejer.
Corben har brugt navnet Loc-Nar før i albummet Bloodstar. Stavet Loknar, var det navnet på en ond stammeleder.
Loc-Nar blev desuden brugt i Heavy Metal-filmene til at binde de forskellige sekvenser, hvor Den var en af dem, sammen i en større sammenhæng.
Skabelsen af serien
I serien er Den to identiske personer.
Den første Den hedder Daniel Norman. Den var hovedpersonen i kortfilm med titlen Neverwhere, som Corben skabte i 1968, imens han arbejdede for Calvin Studios i Kansas City. Filmen var en blanding af live-action scener, hvor Corben selv spillede rollen som Den, og med scener som Corben animerede. Ved forskellige filmfestivaler vandt den flere priser, bl.a. CINE Golden Eagle Award.
Historien fortsatte i tegneserieform med Den anden Den, som hedder David Ellis Norman og er nevø til Den første Den. Historien var kun en kort historie, skrevet og tegnet af Corben og udgivet i 1973 i det amerikanske blad Grim Wit nr. 2. Senere udvidede Corben historien, og den blev trykt i det franske tegneseriemagasin Metal Hurlant i 1975-76. Derefter fortsatte Corben historien og gjorde den nu til serie. Den skulle oprindeligt have været på 12 afsnit, men endte med at blive 13 afsnit, idet Corben også tilføjede en epilog. Historien blev udgivet i de første 13 numre af den amerikanske udgave af Metal Hurlant - Heavy Metal - i 1977-1978.
Kombinationen af Corbens fabelagtige farveteknik og Metal Hurlant/Heavy Metals høje kvalitet i trykningen af magasinerne lægger grundlaget for seriens store succes.
Alle 13 afsnit blev samlet og udgivet i Den - En fantastisk rejse til landet Aldrighvor af forlaget Catalan Communications. I Danmark blev den udgivet af Winthers Forlag i 1978, og er pt. den eneste Den-udgivelse på dansk.
Corben fortsatte historien til Heavy Metal med yderligere en efterfølger i 13 afsnit i 1981-83. Også disse historierne blev udgivet samlet af Catalan Communications i Den 2 - Muvovum.
Derefter startede Corben på selv at udgive Den igennem sit firma Fantagor Press i 1980'erne. Den første var Den 3 - Children of Fire, og var en forhistorie til de historier der tidligere var bragt i Heavy Metal. Dette blev fulgt op af Den 4 - Dreams og Den 5 - Elements. Disse historierne blev oprindeligt først udgivet i en serie hæfter med titlen Richard Corbens's Den, og senere samlet i 3 større album.
Fortællingen om Den forsætter i serien Den Saga og er i forlængelse af Den 5 - Elements. I starten af 1990'erne udkom der 4 album i denne serie.
Den sidste udløber af serien er Denz, der handler om Den anden Dens bror, der hedder Denzel Easton Norman. I denne serie er tonen ændret og er blevet langt mere humoristisk, og tegningerne er, i forhold til de tidligere tegninger, blevet til noget der mere minder om karikaturer. I den serie er der er blevet udgivet i alt 6 afsnit af Penthouse Comix i årene 1996-97.
Den - udgivelser
Den
- En fantastisk rejse til landet Aldrighvor (Neverwhere), 1978
- Muvovum, 1984
- Children of Fire, 1987
- Dreams, 1992
- Elements, 1992
Den saga
- The prince of memories, 1992
- Days on Heaven, 1993
- Falling angels, 1994
- Heavenly holocaust, 1994
Denz
- Neema, 1996
- Bells, 1996
- Queen Ryllia, 1996
- Lord Noot, 1996
- The Quits... and Beyond, 1997
- Conclusion, the Nether Regions, 1997
Animerede film
Filmen Heavy Metal fra 1981, har et segment med titlen Den, der er en tilpasset version af Den 1 - Neverwhere (ikke at forveksle med den animerede kortfilm af samme titel fra 1968).
Forsider
Eksterne links
- Den (comics), Wikipedia.org
- Neverwere, Imdb.com
- Richard Corben - Neverwere 01, Youtube.com
- Richard Corben - Neverwere 02, Youtube.com
Den | Historier om hekse og varulve | Hjemsøgt | Judas | Kvinden, der tænkte ting | Mutanternes verden | Uhyret fra Wolfton | Rowlf
Bloodstar | Bigfoot | The Bodyssey | Cage | Haunt of horror | The house on the borderland | Jeremy Brood | New Tales of the Arabian Nights | Rip in time | Starr the slayer | Tales from the plague | Tales of the black diamond | Vic and Blood
Bogormen | Cidopey | Den | Den kølige skønhed | Den skrækkelige tidsrejse | Den troende | Det ovale portræt | Du er en stor pige nu | Englen som var bange for helvede | Friedhelm den storeslåede | Frossen skønhed | Glædelig anti-jul | Helten indeni | Historien om Oteg | Howie besøger den virkelige verden | Hulk | Hæslige Henrys hus | Judas | Kvinden, der tænkte ting | Lycanklutz | Metifa! | Mickey gled click flip | Mutanternes verden | Og de skal arve jorden | Pelsjægeren | På dybt vand | På vej hjem | Roda og ulven | Rowlf | Sidhe dræb dem alle | Skinnende øjne | Som havde de deres eget liv | Templet | Top til bund | Troldmanden Trofast | Uhyret fra Wolfton | Uhyrets sjæl | Uprovokeret angreb på et Hilton Hotel | Woodlik-forbandelsen