ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Heroes

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning

Amerikansk TV-serie der i Danmark bliver vist på Kanal 4.

En række unge mennesker begynder at udvise overnaturlige evner i stil med dem man normalt forbinder med superhelte, såsom usårlighed, teleportation, prækognition med videre.

Serien indeholder flere referencer til tegneserier, japaneren Hiro (af sin kollega kaldet super-Hiro) bruger sine evner til at teleportere til New York, hvor han finder ud af, at hele hans historie med at opdage sine evner er blevet til tegneserien 9th Wonder. Tidligere i historien har Hiro selv forklaret sine evner med henvisning til Kitty Prydes tidsrejse i X-Men. I andet afsnit afsløres det også, at Hiro er medlem af Merry Marvel Marching Society, en form for læser-klub, som Stan Lee etablerede hos Marvel Comics, mens han var redaktør der. Stan Lee medvirker også i en cameorolle som chauffør på en bus, som Hiro kører med i et af de senere afsnit.

Tegneseriematerialet i serien, som blandt andet er lavet af Tim Sale, Phil Jimenez, Michael Turner, Koi Turnbull, Marcus To, Peter Steigerwald, David Moran, Micah Gunnell, Travis Kotzebue, Jordan Kotzebue, Jason Badower, Staz Johnson, Steve Lejeune, Adam Archer og Mark Roslan, udgives af forlaget DC Comics.