Cameo
Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Amerikansk udtryk for en minimal birolle hvor en kendt person eller stjerne optræder enten som sig selv eller som en marginal bifigur i en historie.
Bedst kendte eksempel udenfor tegneserieverdenen er instruktøren Alfred Hitchcock som ofte optrådte i meget små roller i sine egne film. Morris og Goscinny lader ham tilsvarende optræde i en mindre birolle som bartender i Lucky Luke-albummet Diligencen.
Marvels Stan Lee optræder flere gange i mindre roller på film og i tegneserier.
Tegneseriefigurer bliver også ofte brugt i cameosammenhang, ofte som interne blink til fans blandt læserne, og Lars Jensens Disney-serier er kendt for rig brug af cameo-optrædener.