Kulan Gath
Amerikansk tegneseriefigur kendt fra Conan og Røde Sonja.
Indhold
Første optrædener
Kulan Gath dukker første gang op i Conan the Barbarian #14-15 i en slags crossover med Michael Moorcocks sværd- og troldom-helt Elric of Melnibourne. Elric har ikke som sådan sin egen serie i Marvel-universet, men i Moorcocks historier optræder han ofte som rejsende imellem alternative universer. Historien kan læses på dansk under titlen "Stormbringer" i "Kaos over Hyboria" som er udgivet af Carlsen if.
Sværd og troldom mod superhelte
Efterfølgende dukker han op flere gange i Red Sonja, men også i øvrige Marvel-serier. Således optræder han i Marvel Team-Up #79, hvor han transformerer New York tilbage til den hyborianske tidsalder. Hans planer bliver dog forpurret af det usædvanlige makkerpar Spider-Man og Røde Sonja. Efterfølgende optræder Kulan Gath sammen med Spider-Man i Uncanny X-Men #190 - #191.
Kulan Gath i nyere tid
Kulan Gath er placeret som en central modstander i den nyere udgave af Røde Sonja, hvor der over et længere forløb ledes op til en stor konfrontation mellem de to, hvilket resulterer i en form for genlancering af historien.
Kulan Gath optræder også i et crossover mellem Røde Sonja og Spider-Man, som er blevet samlet i en hardcover-udgave, som også indeholder den oprindelige historie, hvor de to helte mødes.