ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Michael G. Nielsen

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
(Omdirigeret fra Michael Gabelgaard Nielsen)
Skift til:navigering, søgning
Michael G Nielsen.jpg
Michael Gabelgaard Nielsen
Født:

10. december 1965

Medarbejder og redaktør hos Interpresse (1986-1996) og redaktør hos Egmont Serieforlaget (1996-2010), bl.a. for komplette bogudgaver af Asterix, Lucky Luke, Blueberry, Vakse Viggo, Basserne samt Splint & Co.

Indtil efteråret 2007 var han redaktør for de danske udgivelser af Marvel Comics og DC Comics.

Han blev ansat i det daværende Interpresse af redaktør Henning Kure den 8. september 1986.

Michael G. Nielsens karriere hos Interpresse og senere Egmont Serieforlaget vil bl.a. blive husket for hans arbejde indenfor superhelte-genren. Perioden bød blandt andet på en oprydning i de danske udgivelser af Marvel Comics som tidligere havde været udgivet på en lidt tilfældig måde uden hensyntagen til kontinuiteten mellem historierne. I perioden blev der også gjort forsøg med at udgive andre serier som for eksempel Spawn og Witchblade.

Efteråret 2010 sluttede Michael hos Egmont og blev medstifter af Forlaget Zoom, hvor han primært er redaktør, men også oversætter en del af udgivelserne. Zoom har stor succes med både nye serier som Lady S og Gamle gubber og med klassikere som Basserne, Blåfrakkerne, Red Kelly, Bernard Prince og Iznogood.